Du talte virkelig hektisk, du blev ved med at tale, selv når jeg standsede for at binde mit snørebånd, du talte og talte om spind, om hvordan telefontrådene dannede et kæmpestort net, som vi ikke bemærkede, men som fremstod tydeligt, hvis man så det hele fra oven, ude fra rummet. At vi var lukket inde […]
Jeg smider mine bukser, hvor du har lagt din skjorte og flytter min tandbørste, så den flugter din, og imens kan jeg høre dig pakke tasken, du råber :”ses!”, og jeg løber ned ad trappen og følger dig ud ad døren, “ja!”, svarer jeg, og du vender dig og vinker, og jeg aner virkelig ikke, […]
Måden du vokser på undervejs. Næsten eksplosivt, for så at falde fuldstændig sammen, som en undertrykt hund, der ikke ved, om jeg vil ae dig eller slå, når jeg hæver hånden.
Jeg går op ad denne her trappe i et boligkompleks, på første etage læser jeg på dørene: “Søren A Nesklau” og “B.Hjorth”, på næste etage er der kun en enkelt dør, midtfor, “Julie Gravensgod”, på tredje etage ser jeg, på døren til venstre, mit eget navn: “Louise Juhl Dalsgaard”, jeg banker på og lytter efter […]
et sted skriver du om det, du ikke tog imod, du skriver om fortrydelse, som om den findes, men fortrydelsen er ikke andet end en lyst, du ikke længere tør vedkende dig (gid jeg havde gjort? gør!), et andet sted skrev du om det forsonende i hadet, ømheden i at ligge sit afkom til døde, […]
Jeg stiller spørgsmål, jeg stiller spørgsmål til vold, jeg spørger ”er vold vold?” og får at vide, at det ikke er et spørgsmål men en provokation, jeg rækker en finger i vejret, jeg vifter, jeg indser, at jeg er forgæves, at vold er en mur og at mur er en krop, at min krop er […]
tidligere i dag: skyerne der drev for at drive og min åbenlyse mangel på at håndtere dagens fakta, at løfte dynen, bevæge kroppen, træffe en afgørelse, skal/skal ikke, som om der var et valg at træffe, og nu, et par timer senere, er det hele langt mere kompliceret, sådan er det med med mig og […]
Jeg ved ikke hvad det er med farven Cyan, måske er det navnet “cy-an”, man kan klappe det, hårdt!, og man kan smage på det, en fad besk efter-eftersmag, og så den der insisterende uskyldighed: ”lalalalala jeg er lidt blå og lidt grøn og alligevel ingen af delene”, den er så umuligt at favne, farven […]
Det gør ondt i kroppen, og jeg spørger dig, om det er fordi jeg er et ondt menneske. Du svarer nej, og rejser dig for at holde om mig. Gå fra mig? [Altid den her tvivl om dine motiver] Jeg strækker mine arme over hovedet for at få luft. ”Har du taget kød op af […]
Jeg har læst om en guldsmed, hvis vinger er så tunge, at den må smide dem for at kunne svæve, og jeg tænker at det sikkert er lige præcis det, der menes, når enelleeranden velmener udbryder ”Hvo intet vover”, som om jeg var komplet idiot, og jeg, jeg står bare her i fuld ornat af […]