Der findes to slags vrede, eller der findes tusinde, men jeg vil holde fast i to slags, det er Ingers vrede og det er Ursulas vrede, der er en verden til forskel og en død tilfælles, so to speak. Hos Inger er der en rytmiske trance, der fører mig (læseren) lige lukt i helvede: vi […]
I. Jeg er alt på dit bræt II. [Lyder navnet dusør] III. Nogen kalder IV. Mig ussel mammon V. Og selv blinde korn finder høne . .
Et polaroid set fra månen er en samling slukkede stjerner, der prøver at fange et glimt af tidligere lys.
Du kan skille mine læber [dér] og kalde det et kys, eller du kan åbne mig i et øje, og forlange noget mere. “Min hule”, hvisker du. ”Min hånd”, svarer jeg. Jeg åbner, men lukker ingen ind.
Dit ansigt er én løgn. Så åbenlys, at det er såre godt. Så åben, at jeg ser og noget sejrer. Tør du sige mig imod, Lotusblomst, tør du svulme op af trods? Jeg kunne kalde dig månefænger, knivsægger, klæbefisk. Du kunne spytte på min læg og kysse min nakke i en og samme bevægelse. Det […]
jeg løber som en hest gennem hallucinationer. aldrig at nå frem. og samtidig ikke vide, at det er dét, jeg savner. [at nå eller aldrig at nå?] det er sådan, mine drømme lægger mig brak. herfra og til. hvilken evighed? .