Louise Juhl

destory.dk

Category: note

Vigdis Hjorth ‘Er mor død?’

Jeg sidder og læser i Vigdis Hjorths nye roman ‘Er mor død’. Hun springer lige ind i det. Romanen starter med, at bogens jeg foretager en kejtet, dum og uovervejet opringning til sin mor. Et kald, der – som forventeligt – ikke bliver besvaret. Så flyder siderne over med jegets følelsemæssige tømmermænd. Skammen over at […]

Ensomig #255 (om sorg)

Jeg læser Tom Malmquist “I hvert øjeblik er vi stadig i live,” det er en hård bog, sproget er nøgternt og alting så præcist nedfældet, at jeg, som læser, føler mig som tilskuer i en retssal. Jeg er alene hjemme i de her dage, jeg er ikke god til den slags, at være alene med […]

Ensomig #252 (læsenote til Vigdis Hjorths Arv&Miljø)

Det er så meget af det, jeg husker, der ikke passer. Og endnu mere, der ikke passer, men som jeg (helt upassende) husker. Hele tiden denne glidning mellem det teatrale og det virkelige, som om virkeligheden ikke var teatralsk nok i forvejen, som om det teatrale ikke allerede err alt for virkeligt. Du taler til min fornuft, taler […]

Ensomig #250 (Til thomas)

Så kommer der et menneske forbi, han hedder Thomas, vi hilser, krammer, hej,hej, nå så lykkes det, griner vi, uden at nogen af os ved, hvad det vil sige at lykkes. Ikke at lykkes derimod, det ved vi begge, at drikke fadøl med elegance, for eksempel, den slags lykkes aldrig, man får ølskæg, glasset er […]

Læsenoter Ola Julén

Måden støvet samler sig på bladene af min sukkulenter. Dødens hældning mod det lukkede. Det vilkårlige, som langtfra er tilfældigt. Jeg har ikke noget at sige. Ikke nogen at sige det til. Læser Ola Julén, og alt omkring mig ligner ulykkeligt konfetti. Stykkevisheder. Hvad skal det her vejr betyde, den regn, der ikke kommer? (Jeg […]

Noter til “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”

(tidlig lørdag morgen, uredigeret) Jeg læser i Naja Maria Aidts “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”, det er ikke til at bære, det er ikke til ikke at bære, alt det ophør, der fortsætter og fortsætter, at hun lader armene hænge langs bogens sider, fordi hun har opgivet at række ud, […]