Louise Juhl

Jeg sidder og læser i Vigdis Hjorths nye roman ‘Er mor død’. Hun springer lige ind i det. Romanen starter med, at bogens jeg foretager en kejtet, dum og uovervejet opringning til sin mor. Et kald, der – som forventeligt – ikke bliver besvaret. Så flyder siderne over med jegets følelsemæssige tømmermænd. Skammen over at […]

Jeg læser Tom Malmquist “I hvert øjeblik er vi stadig i live,” det er en hård bog, sproget er nøgternt og alting så præcist nedfældet, at jeg, som læser, føler mig som tilskuer i en retssal. Jeg er alene hjemme i de her dage, jeg er ikke god til den slags, at være alene med […]

Det er så meget af det, jeg husker, der ikke passer. Og endnu mere, der ikke passer, men som jeg (helt upassende) husker. Hele tiden denne glidning mellem det teatrale og det virkelige, som om virkeligheden ikke var teatralsk nok i forvejen, som om det teatrale ikke allerede err alt for virkeligt. Du taler til min fornuft, taler […]

Så kommer der et menneske forbi, han hedder Thomas, vi hilser, krammer, hej,hej, nå så lykkes det, griner vi, uden at nogen af os ved, hvad det vil sige at lykkes. Ikke at lykkes derimod, det ved vi begge, at drikke fadøl med elegance, for eksempel, den slags lykkes aldrig, man får ølskæg, glasset er […]

Måden støvet samler sig på bladene af min sukkulenter. Dødens hældning mod det lukkede. Det vilkårlige, som langtfra er tilfældigt. Jeg har ikke noget at sige. Ikke nogen at sige det til. Læser Ola Julén, og alt omkring mig ligner ulykkeligt konfetti. Stykkevisheder. Hvad skal det her vejr betyde, den regn, der ikke kommer? (Jeg […]

(tidlig lørdag morgen, uredigeret) Jeg læser i Naja Maria Aidts “Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage”, det er ikke til at bære, det er ikke til ikke at bære, alt det ophør, der fortsætter og fortsætter, at hun lader armene hænge langs bogens sider, fordi hun har opgivet at række ud, […]

Jeg har glemt, hvad jeg kom for, og føler mig afsløret, da du åbner døren og ligner én, der forventer en forklaring, jeg siger hej, du lukker mig ind, så langt så godt, du har flyttet stuebordet siden sidst, jeg vil egentlig spørge hvorfor, i stedet fortæller du, at du er inde i en periode […]

Det falder over mig (ude i skoven med hunden,) at angsten er et valg, eller netop ikke, at angsten vælger, hmm. I går var jeg til kontrol på sygehuset, de siger, at jeg skal have botox i mine fingre, lægerne, de siger, at det vil lamme mine nerver, så de slapper af og blodet kan […]

1. Jeg fortæller dig om dengang jeg læste op til en begravelse, et brev, “kære søn’”, han var kun godt tredive. Farens sorg var manisk, han talte uafbrudt i flere timer om ulykken, og forærede mig en flaske cognac og 500kr for ikke at afbryde. Han kom ikke selv til begravelsen, han skulle sælge sønnens […]