Globus
Jeg tænder en Barndommens globus: sluger grådigt løgnen om lykke mens vrængende stjerner, nætter og dage nådeløst slukker det digt, jeg skrev.
Jeg tænder en Barndommens globus: sluger grådigt løgnen om lykke mens vrængende stjerner, nætter og dage nådeløst slukker det digt, jeg skrev.
Jeg vil også skrive om sorte pupiller, om druknede hænder begravet i sand og fødder, der ikke tør vandre. Jeg vil også fylde mit vandtrug med blod fra ubærlige skæbner og hånlatters skærende sorte. Jeg vil også vide om måners aftag om kloders pejlen om spor af forbi Jeg leder forgæves og ved kun at […]
En ny verden/ Rammer Et ældet øje/ En nedfaldsfrugt En tabt poetik/ En gentaget afsked Et øjenlågs skygge Peger På dage og veje Nætter med/ Og uden Falder på Skrifttegn/ Ridset På tunge/ Hud Og nøgne kroppe Kalder til kamp/ Og nederlag Kalder På glimt/ Af En skønhed/ En leg Et digt/ Om høst og nåle […]
Du podede mig med en spy af uudklækket savn. Så ækelt i sin liderlige længsel: Efter det, du aldrig lod befrugte, men istedet lod visne. Som fugtig nedfaldsløv lagde længslen sig over et landskab af klipper, fedtsten og årstid på hæld. En gold krop af blændende hvidt. Så grusomt øde. Så vanvittig savnet.