Jeg sidder og læser i Vigdis Hjorths nye roman ‘Er mor død’. Hun springer lige ind i det. Romanen starter med, at bogens jeg foretager en kejtet, dum og uovervejet opringning til sin mor. Et kald, der – som forventeligt – ikke bliver besvaret. Så flyder siderne over med jegets følelsemæssige tømmermænd. Skammen over at […]
For noget tid siden fortalte jeg, at der, på den aftenskole jeg er leder af, er et kniplehold, der har eksisteret næsten lige så længe, som jeg har levet. Det er Grethe, der underviser, hun er uddannet fra fire håndarbejds- og husholdningsskoler, har undervist på et hav af højskoler, nu underviser hun så 8 damer […]
Min længste indlæggelse varede 9 måneder, mere præcist 288 dage. Jeg kan stadig huske afdelingen, ikke mindst det store ur, der hang for enden gangen, præcist tællende ned til ingenting. Behandlingen bestod af fem daglige måltider, efterfulgt af en times hviletid i fællesstuen: officielt for at vi skulle forholde os til det at spise – […]
Der er helt stille der, hvor det skulle være tåget, og helt tåget der, hvor der skulle være stille. Det vil sige: det er tåget og der er stille. Men ikke her. Er glasset så halvt eller helt tomt?
Det er november og jeg gør, som jeg plejer. Drikker kaffe, tjekker mails, jeg børster tænder. Det er et godt sted at starte, med tænderne. Renlighed og omhu. Bagefter tager jeg bilen på arbejde. Der er kø på motorvejen, jeg tilpasser farten, skifter gear, har begge hænder på rattet. Det kommer altid bag på mig. […]
06.47 Jeg fortryder ting. Den måde, mit tøj forlod mig på, måden hvorpå jeg længtes efter det hudklædte. Min mors tvungne tanker, proppen i mit spiserør. At være halsbrændt. 06.49 Kære Bjørn, vi skriver aldrig til os selv. Vi har altid “en anden” for øje, eller nej, sproget er et øje, sproget skriver, hvad vi ser, mens […]
Hver dag får jeg femogtyve mails fra kvinder, der vil fortælle mig om liderlighedens fortræffeligheder: Aya, Nadia, Ester, Kamilla, hedder de, og har alle indset, hvordan vejen til et uforpligtende er knald er sjovere end vejen til helvede, men hold nu kejser, hvor er de træls, de mails. Apropos helvede, så har jeg det af […]
Der er alligevel meget, der ikke er, som det var engang. Dengang jeg hver morgen vågnede og vidste nøjagtig, hvad dagen bestod af – at fylde tiden ud, som en plombe i en stor rådden tand. Og det er fint nok med plomber, men de er jo ikke meningen med tænder, hvis man ellers kan […]
Jeg vågnede og var trist, fordi jeg ikke lige kunne rumme, at jeg skal hjem i morgen, ovenikøbet var det alt for tidligt og alt for mørkt og alt for søndag. Ilden ville ikke fænge og kaffen var tør. Bum. Men så fik jeg det sådan lidt “Come nu on, Loulou, bare fordi du skal […]