Og hvis ikke jeg findes her, så findes jeg ikke, og hvis ikke du finder mig her, så finder du mig ikke, og hvis ikke vi mødes [her] så mødes vi aldrig, lad os derfor holde hinanden ved øjnene, blinke og vinke, lad os holde fast i det her værende, det des angående, det korteste […]
Jeg bærer min krop, men hvem holder hånden under resten?
Nænsomme noter: (……..) versus Brutal virkelighed: [……..] Jeg trænger til at skrive mig ind i dine øjne: ……..
Jeg gror en skov så tæt, at jeg ikke kan se mig for bare mig.
Jeg peger på spejlet, der peger på mig – pege på. Jeg er den! ”En, to tre, første!” Nu kommer jeg. Der er ingen, der har gemt sig, det ved jeg. Men det betyder ingenting, jeg finder dem alligevel.
Der er tråde, der spinder sig selv, ligesom der er karse, der gror sig skaldet
Jeg er ikke til salg. Men det er ikke det samme, som at jeg ikke gerne vil vide, hvad du vil byde.
Drømme taler i vildelse. Det er et vilkår, vi må leve os ud af.
jeg har slået porcelæn til glas til stykker til mindre. en håbløs reaktion, alt taget i betragtning; en tåbelig reaktion uden noget i betragtning. du glor på mig, som om dette at smadre, bestyrker din beslutning. du taler til mig så præcist, som kun det definitive gør. stumper af glas er definitive. de siger det […]
jeg løber som en hest gennem hallucinationer. aldrig at nå frem. og samtidig ikke vide, at det er dét, jeg savner. [at nå eller aldrig at nå?] det er sådan, mine drømme lægger mig brak. herfra og til. hvilken evighed? .