Louise Juhl

destory.dk

Category: portræt

3:3

Det er mig, der vasker fliser for at finde vej til et fodkys. Det er mig, der har fire øjne på hver finger. Et øje for Fortid, Nutid, og Fremtid. Og ét for Altid, det uklare øje. Hypotesen, for eksempel. ”Kunne man forestille sig, at? ” Ja. Jeg kan forestille alt. En ballonfigur: Hund den […]

I . II . III .

I Du kan spørge, hvem jeg er, og jeg kan svare. ”Et tællelys”. Jeg kan svare en soldat. Du kan spørge, og jeg kan svare. Et tællelys. ”En soldat”, kan jeg svare II Jeg satte jeg mit navn på en dør og flyttede ind med hjemløsheden som eneste forventning. Du sagde, at jeg var modig. […]

her kunne have stået et punktum

Jeg har ledt efter mine fødder og fundet dem, plantet som fiskehejrer ved et vandhul. Det er godt igen at være fodfast. Ikke at det gør en forskel – jeg når ikke længere end hertil. Hér, hvor mine ben ender i et trekantet køn. Det er som med pingviner: de har ingen grund til at flyve, men […]

ja

jeg tænker: jeg mister et af mine lemmer, hver gang jeg siger ja. et firben taber halen. et fyrretræ klæder sig ud i rødt, og forsvinder som en ræv. jeg mister en finger, når jeg rækker hånden i vejret. jeg mister et ben, når jeg trykker din hånd. jeg taber pusten, når jeg holder dit […]

miniature, indrammet

. I dag så jeg min mor: en medalje om halsen, en giraf i knæ. [Engang troede jeg, at giraffens tunge var blå, fordi den ikke kunne få vejret. Nu ved jeg, at det blå er en foræring til det grønne omkring; den fineste kontrast til alt, der stadig vokser.] .

(II)

Jeg kan godt, hvis det er dét, jeg skal: Tabe håret i tykke stråler og skrige ”Jeg er stolt af min nøgenhed”. Tumle beruset gennem byen i åh så ægte afmagt. Stjæle ådsler fra gribbe og føle mig mere værd, ved at gøre det. Er det dét, er det dét jeg skal? Så vil jeg […]

Lysfældet

  en tvivl så åben       lys         som     ◄    .skygger på begge sider af en krop.   ►          

når der mangler såvel bøddel som offer, må man kæmpe med vindmøller istedet.

Hun trækker hænderne frem og tilbage foran sig, som et svømmetag. Først ét, så to, tre, flere. De omkringstående betragter optrinnet, først med et smil, så med undren, forsøger dernæst at holde hendes hænder i ro, for til slut at binde reb om hendes håndled. Så går de. Hun bliver stående tilbage. Fører de nu […]

lærkevreden II

  For skammen den vil bide og leden samle bær        

perma 2

. Hvem ved, hvad der er til hvis bedste . [det er ikke et spørgsmål]