Jeg er så træt af sandheden, der løber mig koldt ned ad ryggen. Så træt af drømmene, de store tabere, nøjagtigt som jeg, der bare digter dumt og dagligt om løgnen, fede fantastiske fabuleringer om himmeltunge øjenlåg og famlende håb. Fortællingerne i finsprit dissekeret og gemt i glas, til bedre tider. Måske. Jeg er så […]
Lad mig være! * En pæl ved ækvator, der kaster skygge klokken tolv
På den anden side. Dér hvor dørene falder ud, dér hvor mit vejr trækkes. En blafrende ligegyldighed i en katedral af krop. Det runger så hult. Jeg kalder så halvt.
Blade knækker som ribben i regnen. Rammer jorden som kun kattepoter kan; lydløst og elegant. Hvis jeg troede på poesi, skulle det være netop sådan: som bløde sår uden suk, flager af nat for tunge til en drøm.
Du lægger en hånd på min skulder, men jeg glider af med hurtige spørgsmål: ”Har du set mine nøgler?”. Dit mutte ”nej”, før du bukker dig fremover og retter opslaget på dine bukser. Jeg går forbi; op ad trappen uden at vide hvorhen, andet end væk. Engang ville jeg have smilet et undskyld og lagt […]
Og så er der alligevel Noget. Fra før verden blev marmor og mørket måtte skære sig gennem kød. For at finde lys. Et Noget. En Nogen. En duft af dage, der varede fra morgen til aften.
En ordløs oplæsning, et mimespil uden fagter. Vi når aldrig hinanden.
Når du vågner i natten, badet i sved, ved lyden af dit eget suk. Når du i søvne må krumme dig sammen om et ufødt foster af træthed og tilbagelagt barndom. Når virkelighed bliver at foretrække fremfor drøm. Er du for alvor hvileløs. Og jeg kan stryge dig over håret, nynne en vise. Men jeg kan ikke føde din smerte – ikke […]