Louise Juhl

destory.dk

Category: portræt

Afrevet blad, lortedagbog, side 63.

Det værste ved denne her dagbog er, at der kun er mig til at svare mit bogstavelige jeg. . . Og hvad skal jeg bruge tavsheden til? At flette julehjerter af? At drukne haletudser i ? Eller lave pletter, som Sorte Slyngel, på et gerningssted, bare for at blive eftersøgt. Hold nu kæft, hvor jeg […]

Side 62, dagbog, Agnes

Kære dagbog I nat tog jeg et billede af en ryg, og genkendte det som bagsiden af et ansigt, mit. Foran lå en hær i flere etager, skæve huse med stirrende øjne. Jeg ved ikke, om det er den ansigtsløse krig eller om det er dét, at husene har øjne, der skræmmer mig mest. Kh […]

Agnes dagbog, side 61.

En mand pakker sig ind i fjerboa og plastik. [Nu tager han en brille på, nu blinker han, nu kan jeg se, at han leder efter noget i spejlet, som han ikke vil finde] I et andet spejl [et andet sted en anden gang] sluger jeg en kugle af menneskehår, en hårbold.
Nu ligger den i […]

Agnes dagbog, side 60.

Kære dagbog, Hvis jeg var Alfons Åberg, så ville jeg binde en snor i den enorme taleboble, der hænger fra min mund, og som trækker mit ansigt skævt. Jeg ville binde en snor fra boblen til en flettet kurv, så den blev en ballon på et luftskib, og jeg en slags Moses, drivende på en […]

Agnes dagbog, side 59.

Kære dagbog, Jeg har hele dagen tænkt på hækle-liser. Og på et spil min mor og jeg spillede, når dagene blev for lange. Det handlede om kuber, spillet, om bikuber. Små mangekantede rum, man skulle danne mønstre med, så de dannede en kube. ”Jeg skal huske at spørge dig, hvem jeg er. Og om.” Jeg […]

Agnes dagbog, side 58.

Kære dagbog, Jeg tænker på elefanter, på deres enorme fødder. Jeg tænker, at jeg er noget andet, et spøgelse måske, og at det er derfor, jeg hver morgen trækker et lagen over hovedet, som om det var hud. Så klipper jeg et hul i huden. Så endnu ét, der hvor øjet kunne have været. Og […]

Agnes dagbog, side 57

Så: stikker jeg den højre hånd ned i en gryde med vand, sætter gryden på komfuret og tænder på højste blus. Idet vandet begynder at koge, kan jeg mærke det i hånden, først en let prikken, så en mere intens bidende smerte, til sidst mere end det. Så: tager jeg en pen, og begynder at […]

Agnes dagbog, side 56.

Kære dagbog, I nat satte jeg mig på en plastikstol under en bruser, og tændte for vandet. Der sad jeg, fuld påklædt, og lod mig oversvømme, ethvert tilløb til tanker blev skyllet ud, der var bare fugten og knoglerne og det gennemsigtige mørke. Jeg grinte som besat, det var jo fuldkommen latterligt, at sidde på […]

Agnes dagbog, side 55.

Vi kunne klistre stickers på huden med påskriften “rør mig”, som i berøre og berørt, eller vi kunne lave remser af tal, otteogtyve, niogtyve, tredive, remser, der kun går op, hvis vi lægger os sammen, summende summer: “hvis du er tre og jeg er syv er vi ti tilsammen; tværsummet en”, tre, syv, ti og […]

Agnes dagbog, side 54.

Kære dagbog, Jeg lytter ikke til fuglene. De er der bare med deres sang, ligesom farverne i kromatisk mol. Hvad rager det mig? Udover, nå ja, det tåbelige hul, det efterlader i min mave. Og så lyden i mit hoved, som støvregn mod en elledning. Bbzbzzzz. Jeg tror, at alt jeg erfarer er en fortid, […]