Hvis du folder et krus på midten og kaster det ud fra et førstesalsvindue og det knuses mod jorden og du samler skårene og det ikke står til at redde. Havde det så været bedre at flyve alene?
Jeg hæver tyngdekraften op og ud af dit felt; som et insekt, der slipper gennem et vindue. Det blafrer et øjeblik (det samme gør du), og finder så vej tilbage til dét sted, hvor lysets krumning slår ring om sig selv.
Jeg er til salg i en firlænget bod blandt selvsået løg og æg fra komposten jeg er til overs med ben i 90 graders V og til fals for fintbundne fødder med vip jeg er til grin (for fanden ) og til lårkorte lege der hvor legen blir´alvor og kun for sjov Jeg er i […]
Blade knækker som ribben i regnen. Rammer jorden som kun kattepoter kan; lydløst og elegant. Hvis jeg troede på poesi, skulle det være netop sådan: som bløde sår uden suk, flager af nat for tunge til en drøm.