D
Hvis jeg krøller mig sammen som en knude af vand, opløses jeg i øjeblikke af regn.
Hvis jeg krøller mig sammen som en knude af vand, opløses jeg i øjeblikke af regn.
Jeg vil også være en fugl, en gul and i et badekar med sæbeskum og en mulig druknedød undervejs. Med vingespidser rynkede af tiden i vandet, som fingrene på en spæd. Ja. Den skal flyve, fuglen, ikke flyde eller dykke. Men den kan ikke flyve, eller den vil ikke. Den flyder i hvert fald. Og […]
Det summer for ørene og jeg flyder ud: En pludselig rødmen, under en elskendes negl
En planter bulmeurt, en anden væder et frø. Sådan klarer vi os: Aldrig uden hinanden, men som oftest uden os selv.
Som stykgods bevæger Mallemukken sig. Fjer for fjer for fjer. Det er ikke den samme, der når frem som den, der tog afsted. Eller omvendt.
Jeg elsker din släppa [släppa] prikkende plirrende ögon så vackra så virkeligt vackra som samba og små klik med tungen ¨ ¨
Din hud ligner porcelæn, en skåret tallerken. Jeg maler med små bevægelser på dig, sirlige mønstre af musel: Så helt modsat af at kaste dig mod gulvet. Så fuldkommen lig at splintre dine knogler mod tyl.
At udgøre forskellen mellem vand og vand, er en måde at drukne på, uden at dø. Ikke at forsvinde, men opløses .