Ace in the [w]hole
Et kort øjeblik tænker jeg, at kærligheden er en overbevisning og kysser dig. Du ser ikke ud som én, der tror på det. Et andet sted taber et firben pusten, usikkert, som kun et dyr uden en skæbne kan tabe noget. Eller et menneske.
Et kort øjeblik tænker jeg, at kærligheden er en overbevisning og kysser dig. Du ser ikke ud som én, der tror på det. Et andet sted taber et firben pusten, usikkert, som kun et dyr uden en skæbne kan tabe noget. Eller et menneske.
Jeg løber som mælk fra dine bryster. ”Jeg er ikke et dyr”, siger jeg, ”jeg er ikke et menneske” Vi ligger i hver vores ende af sengen og vipper med tæerne, måske for at forstå, måske bare for at holde varmen. Jeg spørger dig, om man kan drømme over sig? Du griner og sparker til […]
Du behøver ikke at lægge væg til min krop, jeg læner mig alligevel. Ud over din ræling, ind over dine hænder. Fald mig ned i et hul, der forsvinder. Her.
Jeg trækker dine kinder ind, jeg puster dine læber op, jeg skammer dig! .
Den drøm, jeg ikke tør vågne fra: at ofre en anden, for at blive mig selv.
Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår den skelnen mellem det farlige og det ufarlige. Som jeg ser det [fra mit øje i nakken, skjult mellem to ømme skulderblade] er ingenting udgangspunkt for alting. Så når jeg møder en edderkop med meterlange ben og lodden krop, så er det skræmmende, javist. Men det virkeligt […]
Du skriver “memo” på et ark. Jeg læser det som noget blødt, men tænker så: “hvad siger det mon om mig?”. Jeg ved godt, at du ikke svarer, det er ligesom vores fordel: Du kaster facit på bordet, mens jeg laver formler, der regner sig baglæns. X og Y – vi er hinandens ubekendte. Måske […]
Kære dagbog, Jeg havde det lykkeligste mareridt. Jeg rakte dig hadefingeren, du tog den og spurgte: ”Ja?”. Det er ikke fordi, jeg vil pege fingre, eller fordi jeg vil lægge gnavedyr i dine sår. Men. Jeg længes efter at gøre ondt, at gøre dig ondt, mere præcist. At vække dig, krævende og hårdt. Jeg længes efter, […]
“Ending. Please wait a while”, står der på displayet på min printer. Jeg venter, hviler og noget lukker ned. Rummet er mørkt, kun en blå lampe lyser fra en elektronisk standbyknap et sted. Jeg læner mig frem og håber at vælte. Rummet bliver stående, alt andet lægger sig fladt. Nu lukker jeg øjnene og lytter: […]