En mand pakker sig ind i fjerboa og plastik. [Nu tager han en brille på, nu blinker han, nu kan jeg se, at han leder efter noget i spejlet, som han ikke vil finde] I et andet spejl [et andet sted en anden gang] sluger jeg en kugle af menneskehår, en hårbold. Nu ligger den i […]
Kære dagbog, Jeg tænker på elefanter, på deres enorme fødder. Jeg tænker, at jeg er noget andet, et spøgelse måske, og at det er derfor, jeg hver morgen trækker et lagen over hovedet, som om det var hud. Så klipper jeg et hul i huden. Så endnu ét, der hvor øjet kunne have været. Og […]
Kære dagbog, Jeg lytter ikke til fuglene. De er der bare med deres sang, ligesom farverne i kromatisk mol. Hvad rager det mig? Udover, nå ja, det tåbelige hul, det efterlader i min mave. Og så lyden i mit hoved, som støvregn mod en elledning. Bbzbzzzz. Jeg tror, at alt jeg erfarer er en fortid, […]
Jeg er ikke bange, jeg ville ønske jeg var bange, men det er jeg ikke, jeg er bare træt, træt som et ondt år, et gnavende ur af langsomme tik-tak-tics. Og kun een ting holder mig vågen [ikke om natten, men om dagen]: Det er dén hund, dér, udenfor. Et umuligt dyr, som truer med […]
Kære dagbog, Jeg ringer op i blinde: Taster otte tilfældige tal og lader så stemmen i den anden ende afgøre, hvem jeg er, og hvad jeg vil. Eller jeg tæller knæ på en mariehøne, for at regne mig frem til, hvor det bløder. For det meste smadrer jeg et glas – kun for at tillade […]
Der er brændt huller af træthed i mit ansigt. Jeg ser ud gennem hullerne og kultegner en virkelighed, farvelægger den sort på hvidt. Så enten så, eller så både. Og er pludselig ikke sikker. Hvad hvis alting viser sig, at være en uro i et ovenlysvindue? Blafrende skygger på en plastikdug?
Min krop sænkes i vand og fortrænger dét, der svarer til massen af et menneske: et hul på størrelse med en fingerbøl. Det er vel cirka, hvad det kan blive til, det er vel omtrent, hvad et “jeg” kan indløse: Et hoved for et søm, et navn for en skæbne? Kh “Agnes”
Kære dagbog, Det er vel cirka sådan en hærvej bliver lagt: man traver et selv under fode, meter for meter, for at ende et andet sted. For at ende i en andens sted, måske? Hvis det var tilstrækkeligt at være Agnes. Hvis ikke jeg behøvede at tilbagelægge disse sider, for at fjerne mig fra mine […]
Kære dagbog, Er jeg dit mål eller dit middel? Kh Agnes