Louise Juhl

destory.dk

Category: vrang

Ä

  Det er bedst sådan; uden vilje til at heles og uden mod til andet end.    

Lignelse

Vi taler om ophav. Nej: jeg taler, mens du ser på min mund, som var den mit røvhul. ”Du siger ikke noget?”, bemærker jeg. “Jeg lytter”, svarer du.    

En fjer brændt fast bag tungen

Hvisikkehvadsåheden. Forkrometpislængslen. Atnærmesignulgrænsen. Atbølgesigblåhadet. Servile kæder af ord Og her? :: mine øjnes åh så blødende blanke

FaȘon

Den te, der størkner i min kop, minder om et smilehuls rekyl      

Optegnelser VI

Ikke al skønhed er uskyldig. Storkebiddet, til eksempel. Kløvet asfalt og den ramme lugt af gæring uden varsel; de de satans vinger undervejs. Hvad betyder det for min overlevelse, hvad gør det ved min død ?

K5

Jeg standser, når jeg rammer glas Det halvtomme, genskinnet, det brudte Det er mig

Optegnelser II

X er neglen der vånder sig. erindringen om dét, der blev undladt. et primtal, der grådigt higer efter at gå op. (brevet er sendt fra en umulig klode). X   .

K3

For store ord, for liden tue, for noget for nogen. En parentes du kan drukne dig i (ikke mig, ikke mig)

K2

Ikke sten, men mørtel: en leret masse af føjeligt fyld, der får huse til at heles.
 Det er mig .

(S) tilstand

Jeg taler om – i tunger – og tungerne har dun Det pibler kvalmt og runger, selv vreden lyder hul