Louise Juhl

Det er frygtelig nøgent sådan at stå – ikke foran ikke bag – men midt i, fucking ON STAGE – og forsøge at formulere noget, på en så tilpas bagoverbøjet og samtidig renset for patos, pastiche og pokemon vis, at det for nogen (eller bare én) bliver til at forstå, at det gælder livet, at det for fanden i helvede gælder dette éne forpulede liv, at bulne som en svulmet tå, at pulse som en svedig boa (første fejlslag: at pules som), at elske som [indsæt selv], svedigt!, så det dunker i baghovedet hos nogen (eller bare én) og så eftertrykkeligt, at det sætter en plet på lagnet, et tryk på tasten eller – i allerbedste fald – et rigtig beskidt punktum for noget som ingen (eller i hvert fald ikke én) nogensinde får at vide

Ja