Louise Juhl

Jeg har kradset hul i min dyne og sengen er dækket af bløde dun, i værelset ved siden af står et vindue åbent, det klaprer uskyldigt, jeg tror, at jeg vågner, men ligger på et dæk
på en færge
i et farvand
der ikke findes,
børn går og omkring og sælger ganske små juice, jeg køber én og drikker den, kun for at mærke, hvor tørstig jeg egentlig er, og et sted bagved mig, kan jeg høre en hane, der dypper “tap, tap, tap”, om lidt skal jeg finde ud af, hvad jeg laver hér, om lidt er færgen i havn, om et øjeblik er tiden virkelig “tik, tik, tap” og jeg skal have stoppet det hul i den dyne, før det er for sent.