Louise Juhl

Hver dag får jeg femogtyve mails fra kvinder, der vil fortælle mig om liderlighedens fortræffeligheder: Aya, Nadia, Ester, Kamilla, hedder de, og har alle indset, hvordan vejen til et uforpligtende er knald er sjovere end vejen til helvede, men hold nu kejser, hvor er de træls, de mails. Apropos helvede, så har jeg det af helvede til, det er smerter. Og nu har jeg brugt hele morgenen på at spekulere over, om det egentlig hedder “at have det af helvede til” eller “ad helvede til”, sikkert fordi svaret på dét spørgsmål er meget mere interessant, end hvordan jeg lige har det.
I går så jeg et program om søvn. Forskere havde fundet ud af, at det ikke kun er under REM søvnen, at der optræder drømme, men under alle søvnens faser. Til gengæld har drømmene forskelligt indhold alt efter, hvornår på natten de optræder: REM søvnen er kendetegnet ved, at drømmene rummer et negativt selvbillede, det er så at sige sindets måde at bearbejde de ting på, som vi fortryder, skammer os over eller bebrejder os selv. Mens vi i de dybe søvnfaser opbygger et positivt selvbillede, her drømmer vi “forbilledlige” drømme, om at sejre, elske, udrette, dygtiggøre os.
Folk med depressive tendenser menes at befinde sig meget i REM fasen, mens de sover, altså den overfladiske søvn, hvor hjernen hæger fast i negative selvbilleder. Det får betydning for de vågne timer, hvor disse drømmerester dominerer tanker og opførsel, mens positive, selvsikre mennesker sover dybt og henter deres selvbillede fra den dybe, selvtilfredse drømmeperiode.
Jeg kan således trøste mig ved, at det er fuldkommen lige meget, om det nu hedder “af helvede” eller “ad helvede”, for mit dårlige humør er simpelthen et udtryk for, at min limbiske hjerne hænger fast i den gærdej, der i nat løb ud over mit trægulv og ned gennem revnerne til etagen nedenunder, så huset hævede til dobbelt størrelse. Toilettet blev dobbelt så stort, og jeg faldt i kummen, da jeg satte mig, spejlet blev dobbelt forstørrende, så en lille hudorm på min kind fik størrelse af en anakonda, og husets gulvareal fordobledes, da jeg skulle til at støvsuge.
Desværre faldt jeg i søvn på sofaen i går foran det tændte TV, og nåede derfor ikke til det tidspunkt i programmet, hvor de fortalte, hvordan man kunne indrette sin søvnrytme, så man sikrede sig at vågne megaselvtilfreds og happy. Bad luck.