femte tanke
by Louise Juhl Dalsgaard
Sneglen er et fascinerende væsen, helt uden materialitet, uden køn. Denne genemsigtighed i eksistensen: at kunne se døden i øjnene, hver gang man udtaler sit navn.
Det er helt anderledes med mig, de rytmiske spasmer, der holder min tilværelse i gang. Jeg tæller skridt for at vide, at jeg bevæger mig. En snegl, derimod, tæller ikke, men sætter spor.
Fine linjer af slim, som en voldtægtsforbryder, der knepper sig vej gennem menneskeheden./L
jeg så en snegl i entreen i går, men lod den vandre. den trak et langt slimspor efter sig. /B
Pingvinerne. Det eneste de søger er: friheden til ingenting. Jeg overvejer tage rød næse på, alene for at se, om folk vil genkende klovnen eller kalde mig for Rudolph /L
en pingvin er en fugl men hva er en kalvehjort ved siden af? /B
En kalv kælver, en kvinde føder, en fugl lægger æg, ergo: man skal ikke forvente sig at verden hænger sammen.
Jeg har tjent en kalvehjort i årevis, diet ved dens bryst og kælet for dens fødder. Den kaldte mig aldrig ved navn, bare “kvinde”.
Det er efterhånden sjældent, jeg tænker på det, på kvinden, det er kun når der går hul på min hud, og jeg ser, at det er en kalvetunge, der slikker den ren. /L