Glasgow
by Louise Juhl Dalsgaard
Engang måtte jeg reducere mig til en brik i et spil. Et ord i en bog. Et tegn i et alfabet, der aldrig fandt skrift. Lille, mindre, mindst.
Nu leder jeg efter dine hænder.
I en by i et land i en anden verden.
Kravler ind i et Auster´sk univers og bliver det uskyldige punktum efter ordet ”elske”.
Jeg ved, at du smiler. Med blikket på nær. Jeg ved, at du læser. Videre….
Lært er den der kender alfabetet
Belæst er den der kender teksten
Klog er den der kender betydningen
Vis er den der kender meningen
Heldig er den der kender dig
Du godeste var det dog bare mig
🙂
@Ballast Hvis du vidste, hvor mange smil du fremkalder, hvis du bare vidste.
Knus
@Tekst. Hvor er det smukt.
Penpal:
Hmmm…det er ellers lavvande med kommentarer, så måske er smilene alligevel ikke så udbredte 🙂
Men dit smil er det hele værd. Og det mener jeg!
@Ballast. Jeg tror slet ikke du har en anelse om (eller også fornægter din skygge det) hvor meget lys og glæde du spreder på trods af dit lejligheds mørke og melankolske budskab.
Det er billeder af tomme gader og forladte stole. Ensomme huse og lys der ikke brænder. Men det er smukt. Meget smukt på den efterårsagtige måde. Farverigt og med løfter om nye tider og forvandling.
Tirsdagsknus.
Kære, søde Penpal….
Hvor ville jeg ønske, jeg kunne tro dig.
Nu er teksten her jo faktisk meget konkret varm, men ellers er min patosfyldte længsel efter noget uhåndgribeligt vist mere end almindelig kvalmende.
Jeg vil jo egentlig så gerne. Fortælle. Røre. Og røres. Gennem mine ord og det de afstedkommer.Men det er en naiv utopi. Omend god og rar at trøste sig ved.
Jeg knuser dig lige. Længe. Varmt. Og kærligt…
Tak søde ballast. Og langt, varmt og kærligt tilbage 😉
Hmm… hvis han læser. Videre. Og du skriver. Videre. Og der intet sker – var det så ikke på tide at én af jer brød den trygge cirkel? (ved godt, jeg er lidt overdrevent handlingsorienteret en gang i mellem – men jeg forsikrer dig, min romantiske side er også i live derinde. Et eller andet sted. Tror jeg.).
Knus til dig, du usynlige punktum efter ordet “elske”. God aften 🙂
Jeg skriver. Han læser. Sammenstødet bliver en fortælling. Ikke det skrevne. Ikke det læste. Men det, der lever udenfor. Skrift og læsning.
Og det er alt nok. Dét lever 😀
..bliver det uskyldige punktum efter ordet ‘elske’ –
Pragtfuldt, Ballast!
Nåmen, så pakker jeg lige pibetøjet sammen igen og stikker skråtobakken ind på plads i min hule kindtand 😀
Er glad for at høre, at det er alt nok, at dét lever – jeg vil omgående holde op med at projicere min egen iver og utålmodighed over på en metaforsyngende fugl – og bare læne mig tilbage i solen og lytte med 🙂
Have a nice evening, as they say, over there…
Alonzo:
Nu rødmer jeg. Tak!
WT:
Hvis du nu læste ordet “Lever” med større tyngde end en metafor fra en blackbird, så vil du forstå. Hvorfor det er alt nok 😉
Det LEVER
Selv nice, nice, som vi jyder siger.
Og jeg lytter også. Intenst. Til dine epistler! (jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen: Forrygende!)
Hmm, jeg vil forsøge. På den anden side, så lever dine ord nu så fint i konteksten – uanset om jeg forstår den, hvis du forstår?
Siger jyder nice, nice? Hm. Jeg var engang gift med én. Det sagde han aldrig. Men han kaldte mig engang “bløde kælling”. Uden “d”, altså. I “bløde”. Til gengæld gav han mig også det smukkeste menneskebarn, jeg nogen sinde kunne have drømt om at få lov at låne. Det er jeg ham evigt taknemmelig for, ham jyden.
Herovre siger vi hey, når vi går (eller også er det bare os gamle, der gør det. Eller kun mig, som har været i udlandet lidt for længe). Så, anyways: Hey du – til vi mødes næste gang, pas godt på dig selv 🙂
Hov – og tak!!! For dine pæne ord om mine ord 🙂
Hey WT:
Du behøver heller ikke at forstå. Tror egentlig at det er en stærkt overvurderet praksis og dyd – at forstå altså. Måske man gjorde bedre i at mærke noget mere. List mere krop og lidt mindre hoved…
Det kan der for eksempel komme smukke menneskebørn ud af. Så er slaget ligesom slået, ikke sandt?!. Og når de så har lidt jydeblod i årerne lyder det dælme pragtfuldt 😀 (heldige asen!!! Både barn og mor 🙂 )
Nå men en bette blød (uden d) hilsen tilbage. På falderebet. Take care (det er altså engelsk og ikke jysk 😀 )
😀