Louise Juhl

Jeg har ikke tænkt mig at fortabe os i tanker om du og jeg. Jeg forveksler jo heller ikke dagene længere, vi er videre end det.

Mens du. Du gør fagter til at lave mad, du tænder for komfuret og hælder vand i en kasserolle. [åh det ord. Kasserolle. Det er sådan, jeg har det, det er sådan jeg er]

Jeg lægger mig og lytter til dine trin, når du går over gulvet efter ting: en uldtrøje, et pincet. Den sværhed når du svæver forbi, som en krumning i lydmuren. Den hvisken i kroppen. Jeg elsker det, jeg elsker dig. Det er dét, jeg vil sige.
Men jeg siger jo ikke noget. Kun din krop kan høres, bevæger mig, fylder mig ud.