Louise Juhl

Der findes en særlig måde at balancere på. Det handler om at vakle så præcist, at det usikre fungerer som et sikkerhedsnet.

Du kalder det en fornærmelse, du siger: “your insecurity is gonna kill you.”

Jeg husker ikke præcis, hvordan det startede, men vinduerne virkede enorme. Du hviskede.

“Pas.”
“Nu.”
“På.”

Jeg genkendte ikke stemmen, eller også forvekslede jeg den med en anden. Udenfor sad duerne og pikkede brød, som fabriksarbejdere på akkord. Lyden af næb, hals og vejrtræk: ind og ud og ind og ud.
Havde jeg haft en pistol, ville jeg have peget. Men ikke på dig.

Sådan er det med duer. Deres pikken er ikke et attentat, men en betinget refleks.