Louise Juhl

Jeg troede, at det var dig jeg så på Høje Taastrup station, men det var en anden. Og i bare frustration gav jeg mig til at bladre i en bog, der vist nok handlede om planter, men jeg læste forkert, jeg læste planeter. Og jeg blev så blødende ved tanken om en storgrinende solsikke-stjerne et sted, eller Hibiscus som navnet på en nyfunden galakse, at dagen, som så mange andre,endte med at glide ud af mine hænder:
nu, for eksempel, skriver jeg “supernova” på bagsiden af et fugtigt ugeblad, som en slags erstatning for regnvejr og forgæves drømme om dig.