Louise Juhl

idyl er noget lort, der er ikke noget værre end idyl, himle og blå og fugle og kvidder, min bare røv, jeg er ikke typen, der sopper i lavt vand, jeg gider kun havet, når det drukner, og kald nu for fanden de bjerge for bryster, og vorten for den “evige sne”, hvis mig en sandhed og den skal navngives løgn, jeg er døberen, den grådige, der rækkes en isse og æder en sjæl, idyl er et stilleben, idyl er en dartpil i mit manglende hjerte.