Louise Juhl

Men udover det, du gør, når du “taler om” (som en samtidig tilstand af tale og ikkeudtalt tavshed), og udover de der tunger, du besøger (i andres munde), og dine tænder, som du så behersket blotter (appelsiiin), og alle de forladte drøbler, du nu lader stå distancen (mens de venter på, at det (måske) bliver deres tur!)
Og udover det sygt charmerende i, at du ikke siger en skid på tusind – hver for sig umulige – måder, og den sikkerhed, hvormed du præsenterer din usikkerhed, og dine mange tilfældige bemærkninger om absolut ingenting, hvisket som om de burde have lyd, så.