Juleblogføljeton nr. 13

by Louise Juhl Dalsgaard

Marie måtte tilbage til bruseren og det kolde vand. Hun havde stadig shampoo i håret og trængte seriøst til at tænke og tænke klart og samtidig få ryddet op i den eskalerende bunke af ubesvarede spørgsmål og det snart lige så uoverskuelige antal af potentielle elskere:

Her stod hun, Marie, forelsket i en bøsse og med en lige-ved-og-næsten-elsker på flugt. Antændt af vanvittige seksuelle frustrationer syntes håbløsheden total: Det var snart jul, og i en miserabel tilstand som den nuværende, ville andestegen og mors brunede kartofler med garanti lide samme skæbne som ris a´la manden fra julefrokosten. Noget måtte gøres for at redde julefreden, forholdet til mor og ikke mindst mindske skaderne på hendes i forvejen overbelastede nervesystem.

For at skabe et minimum af overblik, listede hun derfor autistisk de seneste dages gåder op:

A. Et styk fotokopieret røv af ukendt ophav?

B. En række X´er med såvel tyske som vestjyske aner, bøsser som bagdelskopister?

C. Et stigende problem med at skelne og prioritere mellem ovennævnte.

D. En julemand hun forlængst havde mistet troen på, men som ikke desto mindre havde stået lyslevende foran hende i et københavnsk S-tog.

E. En Nikolaj (og vel at mærke ikke Sankt Nikolaj fra S-toget) for hvem hendes hjerte bankede, men som nu viste sig mere end almindeligt udenfor rækkevidde: Hun var af hunkøn og han var til hankøn.

F. Og ikke mindst en Morten: nu forsmået, men en ellers mere end almindeligt lovende fremtidig partner.

For ikke at kortslutte et i forvejen overbelastet tanke-relæ, fravalgte hun at tage stilling til de følesesrelaterede sider af sagen. Den slags blev man sgu kun mere bims af og hun var rigeligt ør allerede.

En røv, derimod! Den kunne man da tage og føle på – bogstavelig talt!

Marie greb derfor resolut mobilen og trykkede sin fætters nummer: Ansat ved politiets kriminaltekniske afdeling måtte han være løsningen. Der måtte findes nogle DNA-spor på fotokopimaskinens glasplade,- nogle spor tilhørende de afbillede ballers ejermand.

Således et skridt nærmere en afklaring af julens mysterier, trykkede hun fætterens nummer:

Dut. Dut. Dut….

”Ja hej, det er Morten. Er det Nikolaj?”

??????…..