Louise Juhl

det eneste, jeg tror på, er tvivlen, og selv her maser virkeligheden sig ind som en flødebolle overtrukket med fækalier og jesus som det sukrede stads i midten, jeg vakler meget mellem vreden og sorgen, jeg ved godt at man ikk må bruge den slags kvalmende termer, “sorg” ohhh sorrig og glæde, men hvad fanden kalder man så den lilla hårbolle der sidder et sted mellem mellemgulvet og drøblen, og forhindrer mig i at sove for alvor?
du må ikke lade mig vente så længe så kommer paven forbi med sin meterlange pegefinger og peger og peger og peger, ikke et ord mæler han, men den finger, B, dén finger, den kan fandemig pege. Se!
så går vi rundt om en enebærbusk, det er verdens klammeste sang, hvorfor fanden går de rundt om den busk og gør sådan (hvordan sådan?), når de vasker deres tøj, det er uhyggeligt.
Solen er så rød mor, det er noget møg, det er ikke fordi jeg har noget imod blod, den vold, der kan ligge i at sprænge en mødom, den ømhed, ikke, men solen, for fanden, den skal være gul, det skal den bare, der burde være en lov, der forbød røde sole, og mødre, definately mødre, natten er så sort.

kære L – velkommen på bloggen
ja den med enebærbusken er uhyglig og solen er så rød, solen er en rød blodfyldt nos der går ned på et hvidt papirhimmel
ik ik ik
og den går lige ned i det røde hav
klokken er 12.11 og jeg vil skrive med dig indtil kl 14
jeg er langsom i dag, det må du tilgive, du skriver langt hurtigere end mig, men jeg har jo også en slags sommerferie nu. der var reading på happy nation i går og jeg fik selvf ik taget billeder eller filmet, men det var simpelthen så fint, en lang fletning fra isse til tå, jeg har ikke været så glad for en egen teatertekst siden alrune og det fede er at jeg ikke har skrevet det hele selv

Kære B
Jeg har længe tænkt, at ville skrive til dig, men tænderne har siddet løs, og jeg har haft rigeligt at gøre med at holde dem på plads. Jeg undskylder min iver og min hast, du kalder dig langsom, jeg kalder dig omhyggelig, jeg er en sjuft, men en fandens effektiv en af slagsen. Du taler om en fletning, der når fra isse til tå, jeg kan kravle op til din isse, Rapunzel, og kø dig bag øret. Nu er kl. 12.20 og skriften ikke mere virkelig end den rotte, jeg fangede forleden under køkkenvasken, jeg mener: er der flere, hvor den kom fra? det samme med skriften, hvor fri er den og hvorfor. Det er fint med den hvide hest, honey, den er sexet og enhjørnet og jeg kommer til at tænke på Katinka My Jones skrift, Sølv, alle de heste, jeg er nok mere en hund, en dikkedikkehund, en hvis-jeg-nu-logrer-med-halen-elsker-du-mig-så-hund. Jeg er ikke sand, når jeg taler om tunger, jeg har ikke nogen salmer at søde din mund med. Jeg lover at sweete med noget kunstigt istedet. Kh

kære loush
som en Hund er du men du har ingen fjer på. hvis du laver en kø bag mit øre, hvem er det så der venter og på hvad? kh

Min egen,
heller en kæp i hjulet end en fjer i tjære, siger du, men det er ikke hele sandheden. I går tog jeg en øl på terrassen, og det er ikke løgn, hvis jeg siger, at græsset løftede sig af rød, og solen blev en appelsin i tagenes turban. Kan du se det for dig, B, et optrin af de fine. Jeg har ikke forklædt mig som et dyr kun for sjov, det tror, at du ved, nej, der er en mening med galskaben: en hund er trofast, indtil det modsatte er bevist. Jeg er fast besluttet på at bevise, men hvad?
Kærligst LouLou

kære loulou
i går så jeg et teaterstykke hvor en kvinde klemte en appelsin der spillede en mango fra afrika så saften drev ned ad hendes hånd, det skulle selvf rime på fissesafterne der driver fordi hun så en lækker sort mand stå ved porten og ville ind og arbejde som gartner hos denne frue. min mand har fået en æresSIMpris fordi han har spillet i mere end 100 timer. et kontinent, det 7. kontinent af michael haneke, har du set den film? det er vist australien som de drømmer om, hovedpersonerne men det er så sandelig også døden. det er en af mine yndlingsfilm. hvad er din yndlingsfilm?

Kære Babu:
jeg var virkli glad for BoyHood, den måde virkeligheden er fucking kedelig og fucking fatal på, moderens lange dødsdans, så blir man gift, så får man børn, så blir man skilt og gift igen, og man er så aldeles overflødig hele vejen igennem, på sin vis fint nok med mig, overflødigheden, eller gu er det da ej, jeg vil elskes, JEG VIL!, det er nok dét, jeg fejler, jeg har aldrig fået en diagnose, men der er ingen tvivl, jeg er vil æde hele verden, også insekterne, til jeg er så stor og oppustet som en løbsk gærdej, og så vil Jesus komme og prikke hul på det hele, og der vil være et kæmpe brag, og så er gåden om Big Bang løst, det er sguda meget cool.
Men fantastisk film, se den skat.
Yours truly.

kære L
du vil blive så stor så du svæver over hele danmark lissom liva weel ja men indtager du også kun æggeblomme og boulion lissom liva og masser af snaps selvfølgelig åhh hvor jeg savner at råbe SNAPS på en bar og så bestille til hele bordet det er én af mine små glæder, men nu er jeg jo tørlagt i en periode, jeg hedder lille sundhedsmikkel nu og man kan se det på mit ansigt, det var i færd med at opløse sig selv, øjnene hang mig ned ad kinderne, fregnerne løb i bittesmå pøle ned ad næsen og dryppede på min hvide skjorteflip, jeg føler mig så utilpas i jakkesæt, men kjole, det

Du,
Jeg ved godt, jeg ikke må sige den slags, men jeg elsker dig, som kun en Liva Weel kan elske, de binder os på mund og hånd, og vi kan ikke råbe på SNAPS, for vi vil ikke dø, vi vil for helvede jo leve men helst på kanten, jeg bemærker, at alt omkring mig råber BALANCE, handelsbalance, økonomisk balance, politisk balance, personlig balance og ligevægt, for guds skyld ligevægt, jeg mener, hvad fanden blev der af knivsægget undervejs, vi render rundt med sløve knive, for ikke at gøre hinanden fortræd, det er virkelig en mærkelig måde at løse problemet på, nu trækker jeg en sabel, og så prikker jeg lige så forsigtigt til min æggeblommefede vom, og så skal du med dine øjne erfare, hvad knivsæg betyder.
Kan du se det? Kan du se det gule, hvordan det flyder, helt, helt langsomt og klægt og begraver verden i æggeblommeSNAPS?

kære ja jeg kan se det det flyder over for good og de binder os stadig på mund og hånd du den balance stik den op du har helt ret og apropos sabel sån en sabel til champagneflasker jeg sys de er så dyre i butikken jeg sys de er så usmagelige er et springvand os usmageligt fordi de mangler vand i den tredje verden det siger frida

Kære,
Jeg kan huske fontænerne i Paris, disse svulstigt opstillede marmorattributter, der velsagtens er en slet skjult form for erektion og udløsning, jeg er træt, B, jeg er virkelig træt af at prøve så ihærdigt at rumme det hele, balancen, sablen, fontænerne, der er så meget snot, der trænger til at løbe fra min næse, og så meget lort fra min røv, og så uendelig meget kærlighed, jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre af, fordi jeg bare elsker alt for megt, dig for eksempel, og bierne og bænkebiderne og hestene, også, jeg drømte en nat, at jeg ikke elskede mere, da jeg vågnede havde jeg tabt mit hjerte til en spilleautomat, enarmet tyveknægt, gevinst hver gang, de der jetoner, de er vist ikke noget værd i virkeligheden, er de?
Hvis vi skal spille realitygame, må jeg så være et vandprojekt i Bangladesh, sådan et fint et uden fontæner?

til L
det var dog en fæl drøm. kapitalen smeder hjertet nej jeg vil heller ik være med til det længere hva stiller vi op jeg blir så træt. jeg vil jo gerne være verdensvendt men alt jeg kan er at skrive forhudsforsnævrede sætninger, er dette en forhudsforsnævret sætning?

B
hvem bestemmer hvad der er tilgængeligt, er kapitalen, de glatte, veltalenheden, hvis a-så b-holdet, er de bestemmende for tilgængeligheden, et hul er et hul, sagde en eks engang til mig og voldtog mig, jeg tænkte: nej, det her hul er MIT hul, så hvis du er sød at skride og tage din pik med dig, han var et meget tilgængeligt menneske, so to speak, så jeg foretrækker til enhver tid de lange navne og det ubestemmelige sted, tag nu bare Råbjerg Mile, vandreklitten, hvordan vil du bskrive den – tilgængeligt. Sand? Er det alt.

kære ven
jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. jeg er virkelig ked af at du skulle møde sådan et svin. jeg føler mig magtesløs. meldte du ham?

Kære B,
vi var jo kærester, jeg er villig til alt for at få kærlighed, også vold, så billig er jeg, der går firetyve på mit dusin, et hul, og et hul og et hul til, kan du tælle til fireogtyve, kan du se bylden i mit øje, det er det værste, ingen bjælke eller splinter, men den her gule betændelse bag hornhinden, hvis jeg klemmer kan jeg ikke længere se, det er et valg mellem pest og kolibri, vil jeg være blind eller vil jeg lukke mine øjne og være en lille fugl der synger en sang fra de vamle lande? Pip.

kære, jeg ved en hårshampoo der hedder kolibri med en kolibri på, jeg husker jeg vaskede hår hver dag i den da jeg var 12 eller 14, jeg gik virkelig meget op i mit udseende dengang puha godt man er blevet ældre. jeg vidste ikke hvad betændelsen kunne gøre for mig, i dag spørger jeg den konstant til råds, en hel brevkasse adresseret betændelsen as such

kære du,
jeg synes kolibrier er uhyggelige, de er ligesom for små til at rumme sig selv, eller, jeg husker godt den shampoo, jeg voksede op i et badekar, så spillede jeg bånd på min kasettebåndoptager, jeg havde optaget fra “Hej P3” med Christian Flagstad, jeg var vild med Kenny Rogers og Dolly Partons “Skib foruden sejl” hed den på dansk, jeg kunne også lide Suzy Quatro, min bror bildte mig ind, at jeg skulle være musestille når jeg optog, for ellers kom min stemme med på båndet, jeg kunne ikke engelsk, så når jeg sang med var det sådan lidt volapyk, men pissehygligt, nogle gange glemte min mor at jeg lå der, så kom hun først mange timer senere, vandet var blevet helt koldt i mellemtiden og båndet var slut, så tog hun mig op og undskyldte og tørrede mig længe i frottehåndklæder, det var dejligt, men også lidt sørgerligt. Kh

hej lille fugl
jeg vil gerne optage igen, min stemme sammen med michael jackson, vi må ikke glemme volapykken den kan rykke tænder ud så de ikke går og rådner, jeg kan næsten ikke åbne min mund pga af kæbesmerter, jeg troede det var stresskæb, men måske er det en tand der rådner åh jeg hader de hvide kitler jeg længes mod dem kom og rengør kmig frottetør mig i morgen skal jeg se min lille mor da vi var i badekar dengang så var mine knæ bjerge der stak op af havoverfladen

hej lille karmakonge
der er så mange tænder og så lidt mund, jeg rasler, jeg kan lide at rasle, med håndled og ører og narrefissesignaler, det er sjovt at lokke duen på glatis, så tror den, at den kan flyve, men det kan den ikke, for den er en hest og hesten længes efter himlen og duen efter jorden, og de bytter plads med mine tænder. Så går jeg rundt og pipper og vrinsker, en dag gør jeg alvor af det, og glemmer mit navn, så skal du døbe mig, Bjørno, noget fint og frotte-ømt ikke, men ikke Dolly, mine bryster er for små.

kæreste ven
nu rinder tiden ud men ja jeg vil døbe dig, jeg vil døbe dig lauretta bang blomsbjerg eller kresten sau ærmod eller vignella kornstormsus det vil jeg du skal ha så mange navne at du aldrig føler dig spærrret inde fængslet til men derimod er fri som fuglen en lille kolibri i en flaske shampoo som jeg bruger tirsdage når jeg tager mit ugentlige bad så sidder der en fjer lidt blod i hårrødderne hvis du er en negl og jeg er en lus så kysser vi nu er der tre minutter tilbage gid der var mere det har været skønt at skrive med dig Loush, nu vil jeg gå over og kysse fiske, han var med til festen i går, så i dag er han træt som mine tænder er trætte af at være indespærret i sølv og sjask, alle kys