Louise Juhl

Jeg sad i et tog og en mand talte (måske med mig?), han læste i en avis, han fjernede ikke sine øjne fra den, avisen, jeg ved ikke, om han læste op, men han sagde ting, at han var ensom blandt børn blandt andet (alt det liv), at han var utryg ved cirkus, fremmede dyr, næser, som sådan, havdybder, derimod, fascinerede ham, Marianergraven, kulden og de meterhøje fisk, han stirrede hele tiden på sin avis,  “næste gang er det Odense,” lød det i højttaleren, “det er ikke særlig dybt, men det er her, jeg bor,” svarede han og stod af, han lod avisen ligge tilbage.