Nowhereland

by Louise Juhl Dalsgaard

Det er Almindelighederne, der skaber virkeligheden.
Det går jo nok.
nå??!!.
Det skal det jo.
“nå ja, det er også rigtigt.”
Vi har det jo godt, som vi har det.
(tal for dig selv! )
Det kunne være meget værre.
“says who?”
Det er aldrig så skidt, at det ikke er godt for noget.
(men heller aldrig så godt, at der ikke er noget uldent ved det. )
I morgen kommer jo endnu en dag.
“tak skæbne, need you remind me? “
Almindelighederne får hjulene til at dreje rundt. Tingene til at køre.
(Men hvor fanden kører de hen?
og kan jeg komme af efter svinget?? )

Så meget for Almindeligheder

Efter Almindelighederne følger – nå ja
– Selvfølgelighederne.
Du ved: “Jamen hvorfor ikke?”

Nå ja måske.
Fordi´er: Fordi, jeg siger det. Fordi, jeg ikke siger det. Bare fordi! Bare! Fordi! End of discussion. Endless discussion.
– Eller nej. Ingen. Diskussion, altså.
Togene kører som de altid har gjort. Ad helvede til. Derfor!
Hurra for Selvfølgeligheder. Hurra for togene. (Eller manglen på samme. )
Selvfølgelig

Hvad så?

The world is spinning round and round.
Selvfølgelig. Almindeligvis. Så sandt, så sandt.

Tjaaaaa