Louise Juhl

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår den skelnen mellem det farlige og det ufarlige.
Som jeg ser det [fra mit øje i nakken, skjult mellem to ømme skulderblade] er ingenting udgangspunkt for alting. Så når jeg møder en edderkop med meterlange ben og lodden krop, så er det skræmmende, javist. Men det virkeligt skræmmende, er de endeløse rækker af tomme hænder, jeg rækker frem og frem og frem. Og som trygler om noget, jeg simpelthen ikke aner, hvad er.
Jeg mener: Go on eat me, men lad mig for guds skyld ikke alene med mit eget begær.