Det bedste er. At gå. Fra hinanden. Splintres og deles og reduceres til støv. Blive genkendt og heles.
Det bedste er. At gå. Fra forstanden. I stedet finde kroppen og gruset og timerne. At samle sig.
Det bedste er. At gå. I bedene. Naboens. Eller Næstens. Stampe og skrige. Om hjælp. Og få det.
Det bedste er. At gå. Igennem. Fordi det er den eneste vej. Ud.
Det værste er. At gå.
I stå.
Vente og afvente.
Sig selv og mod.
You must be logged in to post a comment.
Det bedste er. At gå. Fra hinanden. Splintres og deles og reduceres til støv. Blive genkendt og heles.
Det bedste er. At gå. Fra forstanden. I stedet finde kroppen og gruset og timerne. At samle sig.
Det bedste er. At gå. I bedene. Naboens. Eller Næstens. Stampe og skrige. Om hjælp. Og få det.
Det bedste er. At gå. Igennem. Fordi det er den eneste vej. Ud.
Det værste er. At gå.
I stå.
Vente og afvente.
Sig selv og mod.
Mod eller mangel på samme. Er vel = rum til at afvente. Til beslutning er moden. Og modig. Mod kommer. Når mod skal. Og indtil da. Er det ok. At lave lister. Over Bedst. Dårligst. Plus. Minus. Tør jeg. Vil jeg. Skal jeg. Må jeg. Kan jeg.
Det eneste, det kræver, for at træffe en modig beslutning. Er. At turde tro på sig selv.
Dearest acq: dejligt at have dig retur fra ferie. Du var ude af øje, men så afgjort ikke ude af sind. Og din “Uden” lavede ridser i min sjæl!
Fint med uenighed omkring det “bedste”. Jeg tror heller ikke jeg er helt normalerweise på den konto. Jeg lever stærkest med weltschmertz og når jeg er inde på knoglen. Så mærker jeg. Ellers skygger tankerne konstant. Og derfor bliver jeg gang på gang nødt til at nedbryde mig selv. For at kunne bygge op. Ond cirkel. Men dog en cirkel.
Og “det værste” er afmagten over mig selv og mit eget manglende mod. Til at gøre op. Med dét, jeg ved og forstår og VIL, skal ændres. Og som jeg gang på gang ser mig selv acceptere. Lade stå til. Arrggghh
Jeg vil så gerne vække.Tanker. Så tak …..
Søde Morgan: Jeg har ventet. Og ventet. Være ved at dø af at vente. Og jeg tvivler sgu efterhånden på, at modet kommer. Til at turde.
Måske ved jeg ikke, hvad det er, jeg ønsker at vove. Men noget andet. Noget mærkbart. Et opgør med afmagten, der gør mig så uendelig trist og vred.
Og måske er det eneste jeg mangler, at turde tro på mig selv. Men hvor finder jeg så dén tro? For nok er jeg skeptisk overfor verden og svigt og ligegyldighed. Men størst skepsis har jeg ift mig selv. Jeg har mildt sagt ikke imponeret hidtil. Udi evnen at tage vare på mig selv 🙁
Meeen, stædighed ejer jeg. Så jeg kæmper videre. Har selvfølgelig heller ikke noget valg….
Ballast; jeg kender din cirkel så vanvittig godt. Eller min version af den. Det ligner, tror jeg. Den søde smag af giften.
Længe siden jeg har været der, men jeg kan stadig længes mod det, der er derude hvor det er knivsæg mod nerverne og gløder under fødderne.
Når jeg er helet mere går jeg derud igen.
Acq: Sært med de nødvendige smerte. Sært. Men ikke desto mindre den skærende, brændende og uforståelige logik, der styrer mit liv.
Og jeg tror på, at du kender cirklen.
Utvivlsomt!!!!
Læseren: Godt med en bette skarp. Til halsen. Ind imellem. Glad for, at jeg sommetider rammer din spids 😉
SUT har jo også lavet en ‘Det værste og det bedste’ (Vindrose 2002).
Jeg har ikke læst den – men den første linje er vist: “Det bedste er regnvejr på film”.
Det regner her på bjerget mens jeg skriver kommentaren, men det her er da ikke en film…er det?
Godmorgen Beo 😀
SUT er og bliver stor. Rigtig stor. Og jeg har et smukt og dejligt eksemplar af hans værste og bedste (og alt andet manden har publiceret) . Med fantastisk dejlige illustrationer af Spang-Olsen. Helt igennem vidunderlig digtsamling.
Og han kan ramme. Ind i mig og det bløde punkt. Så jeg føler mig afklædt og udstillet. Men ikke til grin. Ingen pegefingre. Bare røntgensyn. Ummmm SUT er god!!!!
Og hvis du bliver våd af regnen, er det ikke en film 😉
Hos mig skinner solen….Endnu
Tænkte nok, at du var een af dem dér med egne bøger. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har købt en bog…hmm…jo, dengang min roman var på udsalg i Brugsen for 25.- købte jeg et par stykker til gaver. Tihi. Nå…videre!
Ja, når man ikke selv har udgivet noget, må man jo nasse på de andres litterære perler 😉
???? I denne tekst? Eller i etuderne?
Og jeg er så meget. På een gang. Derfor er det også ret frustrerende for mig, at jeg ofte kun kan finde et udtryk: vreden og sorgen og tristessen. For jeg er egentlig i mangt henseende også meget, meget nysgerrig og åben. Stortalende. Humoristis. Så hvor forsvinder det hen i min skrift???
Måske det skyldes et forsøg på at opnå ligevægt: At al den styrke jeg afspejler i kraft af min erfaring mit gåpåmod ikke må fortrænge den sorte, svage, bløde plet. Min sarthed…
Åh al det tænkeri. Jeg drager på ferie nu. Så får i ro en stund. Mon jeg gør???
You must be logged in to post a comment.
Ikke enig i din ‘bedste’, men så sandelig i din ‘værste’. Vækker tanker.
Ikke enig i din ‘bedste’, men så sandelig i din ‘værste’. Vækker tanker.
Mod eller mangel på samme. Er vel = rum til at afvente. Til beslutning er moden. Og modig. Mod kommer. Når mod skal. Og indtil da. Er det ok. At lave lister. Over Bedst. Dårligst. Plus. Minus. Tør jeg. Vil jeg. Skal jeg. Må jeg. Kan jeg.
Det eneste, det kræver, for at træffe en modig beslutning. Er. At turde tro på sig selv.
Mod eller mangel på samme. Er vel = rum til at afvente. Til beslutning er moden. Og modig. Mod kommer. Når mod skal. Og indtil da. Er det ok. At lave lister. Over Bedst. Dårligst. Plus. Minus. Tør jeg. Vil jeg. Skal jeg. Må jeg. Kan jeg.
Det eneste, det kræver, for at træffe en modig beslutning. Er. At turde tro på sig selv.
Dearest acq: dejligt at have dig retur fra ferie. Du var ude af øje, men så afgjort ikke ude af sind. Og din “Uden” lavede ridser i min sjæl!
Fint med uenighed omkring det “bedste”. Jeg tror heller ikke jeg er helt normalerweise på den konto. Jeg lever stærkest med weltschmertz og når jeg er inde på knoglen. Så mærker jeg. Ellers skygger tankerne konstant. Og derfor bliver jeg gang på gang nødt til at nedbryde mig selv. For at kunne bygge op. Ond cirkel. Men dog en cirkel.
Og “det værste” er afmagten over mig selv og mit eget manglende mod. Til at gøre op. Med dét, jeg ved og forstår og VIL, skal ændres. Og som jeg gang på gang ser mig selv acceptere. Lade stå til. Arrggghh
Jeg vil så gerne vække.Tanker. Så tak …..
Søde Morgan: Jeg har ventet. Og ventet. Være ved at dø af at vente. Og jeg tvivler sgu efterhånden på, at modet kommer. Til at turde.
Måske ved jeg ikke, hvad det er, jeg ønsker at vove. Men noget andet. Noget mærkbart. Et opgør med afmagten, der gør mig så uendelig trist og vred.
Og måske er det eneste jeg mangler, at turde tro på mig selv. Men hvor finder jeg så dén tro? For nok er jeg skeptisk overfor verden og svigt og ligegyldighed. Men størst skepsis har jeg ift mig selv. Jeg har mildt sagt ikke imponeret hidtil. Udi evnen at tage vare på mig selv 🙁
Meeen, stædighed ejer jeg. Så jeg kæmper videre. Har selvfølgelig heller ikke noget valg….
Ballast; jeg kender din cirkel så vanvittig godt. Eller min version af den. Det ligner, tror jeg. Den søde smag af giften.
Længe siden jeg har været der, men jeg kan stadig længes mod det, der er derude hvor det er knivsæg mod nerverne og gløder under fødderne.
Når jeg er helet mere går jeg derud igen.
I dag er du skarp. Tak.
I dag er du skarp. Tak.
Acq: Sært med de nødvendige smerte. Sært. Men ikke desto mindre den skærende, brændende og uforståelige logik, der styrer mit liv.
Og jeg tror på, at du kender cirklen.
Utvivlsomt!!!!
Læseren: Godt med en bette skarp. Til halsen. Ind imellem. Glad for, at jeg sommetider rammer din spids 😉
SUT har jo også lavet en ‘Det værste og det bedste’ (Vindrose 2002).
Jeg har ikke læst den – men den første linje er vist: “Det bedste er regnvejr på film”.
Det regner her på bjerget mens jeg skriver kommentaren, men det her er da ikke en film…er det?
Godmorgen Beo 😀
SUT er og bliver stor. Rigtig stor. Og jeg har et smukt og dejligt eksemplar af hans værste og bedste (og alt andet manden har publiceret) . Med fantastisk dejlige illustrationer af Spang-Olsen. Helt igennem vidunderlig digtsamling.
Og han kan ramme. Ind i mig og det bløde punkt. Så jeg føler mig afklædt og udstillet. Men ikke til grin. Ingen pegefingre. Bare røntgensyn. Ummmm SUT er god!!!!
Og hvis du bliver våd af regnen, er det ikke en film 😉
Hos mig skinner solen….Endnu
Tænkte nok, at du var een af dem dér med egne bøger. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har købt en bog…hmm…jo, dengang min roman var på udsalg i Brugsen for 25.- købte jeg et par stykker til gaver. Tihi. Nå…videre!
Tænkte nok, at du var een af dem dér med egne bøger. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har købt en bog…hmm…jo, dengang min roman var på udsalg i Brugsen for 25.- købte jeg et par stykker til gaver. Tihi. Nå…videre!
Ja, når man ikke selv har udgivet noget, må man jo nasse på de andres litterære perler 😉
Hahaha. Du er jo nærmest sjofel i dag.
???? I denne tekst? Eller i etuderne?
Og jeg er så meget. På een gang. Derfor er det også ret frustrerende for mig, at jeg ofte kun kan finde et udtryk: vreden og sorgen og tristessen. For jeg er egentlig i mangt henseende også meget, meget nysgerrig og åben. Stortalende. Humoristis. Så hvor forsvinder det hen i min skrift???
Måske det skyldes et forsøg på at opnå ligevægt: At al den styrke jeg afspejler i kraft af min erfaring mit gåpåmod ikke må fortrænge den sorte, svage, bløde plet. Min sarthed…
Åh al det tænkeri. Jeg drager på ferie nu. Så får i ro en stund. Mon jeg gør???
Ja? Mon?
Nej!
Men jeg tænker med fødderne og kroppen nu. Hovedet holder ferie 🙂