Louise Juhl

Jeg ligger på stue elleve, jeg håber at få udgang i dag, sygeplejersken siger, at hvis jeg spiser mine piller, skal jeg nok få lov at komme ud efter stuegang, jeg bor på stue elleve, pigen med de grønne knæ bor på stue tre, hun bider i sine armhuler og nægter at spise, det kan godt trække ud med den stue, tror jeg, Finn på stue syv har låst sig inde, han er sur over, at der kun er pålægschokolade i weekenden, jeg spørger personalet om jeg må købe en pakke chokolade til Finn, “det handler om at yde for at nyde”, svarer de, “hvis han opfører sig pænt, skal han nok få så meget pålægschokolade, at han brækker sig”, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det, jeg er virkelig bange for, at de ikke når ned til min stue, før lægen har fri, de grønne knæ på stue tre og Finn på stue syv, det kan trække ud, jeg æder mine piller, “knofedt” og “kampånd” står der på glassene, den ene virker ikke uden den anden, siger sygeplejersken, jeg kommer nok heller ikke på udgang i dag.