Pindsvin
by Louise Juhl Dalsgaard
Det er så én af de dage, hvor jeg burde tie. Én af de dage, hvor det er mig fuldkommen uladesiggørligt at være verdenskompatibel og sjov og finurlig og tilgængelig. Èn af de dage, hvor mit bidrag til omgivelserne begrænser sig til afmålte høflighedsfraser og uudtalte afvisninger. Værre endnu: Dybe suk og ucharmerende tilbageholdt selvynk.
Men mit talepres er større end min konduite, så istedet for at tie, så taler jeg. Igen. Som altid. Og tænker at jeg undervejs har mistet overblikket, for midtvejskriser er nu engang ikke noget man skal opleve midtvejs i hver uge, 52 onsdage om året, men noget der begrænser sig til de skarpe hjørner på vej mod alderdommen. Dét har jeg så misfortsået, hvorfor jeg hver f…… onsdag får en nedsmeltning af de større. Rimeligt belastende, må jeg sige.
Allerede når jeg vågner er fanden løs i Saxogade: Viserne på uret ligner et vrængende ansigt, håndklædet kradser (med vilje!) og kaffen pletter allerede før den er færdigbrygget. Jeg er et pindsvin, der ikke ejer mod og mandshjerte til at vende piggene udad, så jeg vender dem indad istedet. Skuler og vånder mig og tager alle verdens sorger på forskud, som om jeg derved har lugtet lunten, og garderet mig mod skuffelser. Som med stor sandsynlighed ikke vil indfinde sig, hvorfor jeg ender med at betale renter af en gæld, jeg aldrig får stiftet. Dårlig taktik! Kan ikke anbefales!
Og jeg har vand i kroppen og hul i hovedet. Vil allerhelst bare være et lille barn i en klapvogn: Kunne tude og skrige og råbe”dumme mor” og have voldsomme proportionsforvrængninger. Og slippe godt afsted med det hele. Være sikker på, at alting ordner sig (eller i hvert tilfælde være ligeglad med, hvorvidt det gør) for klapvognen triller og mor skælder og der er kun et Her og Nu, der bekymrer.
Virkeligheden er bare, at jeg er 33 og arbejdet kalder og indkøbene venter. Jeg er vokset ud af klapvognen og det er ikke længere charmerende at skabe sig som en vanvittig. Her og Nu er blevet noget,der skal overståes. For at nå frem. Til noget. Andet. Som vækker mere bekymring end forventning.
Og sådan fortsætter det. Og jeg burde aldrig være startet. Med at lukke op. Lukke ud. Burde have tiet og samtykket og sagt noget sjovt og kækt og læsevenligt. Men det er onsdag og der er midtvejskrise. Så jeg er lovlig undskyldt…ikk´??
M 
Jo 🙂
Jeg vidste, at du ville forstå mig 🙂
Nu du taler om pindsvin, og ovenikøbet refererer til dig selv som en variant af slagsen, kom jeg til at tænke på, at det da ikke var første gang, jeg havde læst om pindsvin på Urban i dag 🙂 Kom til at tænke på, at hvis det ret nøjagtigt er hver onsdag du har det sådan – det er jo Mittwoch jawohl, så er der vel et sløjdkursus på aftenskole eller noget tilsvarende, som din brave bedre halvdel kan gå til, netop dén dag? Ellers hatten af, for at stå krisen igennem med dig. 😀
Mht. klapvogn, husker jeg da ellers at Dirch Passer selv i ret moden alder optrådte i sparkedragt forøvrigt.
Gaffel: Tak for tippe,-den var forbigået min opmærksomhed men msåke der bare er noget med pindsvin og onsdage ? Med hensyn til sløjdkursus er jeg svært bange for, at dette kun ville medvirke yderligere til krisen og følelsen af fortabthed: Det kan godt være jeg har meget i munden, men jeg tror (af erfaring med halvdelens interesser) at mit ringe humører at foretrække 🙂 (eller ogå håber jeg bare)
Og du har da ret. Måske jeg skulle se mig om efter et bedre Gebet: fald-på-halen-komiker i et omrejsende cirkus for eksempel. Så kunne jeg få udlevet min fetisch for klapvogne måske?
Nå, jeg vil kravle op på børsten igen.
😀
Hey Gaffel: Hvordan dælen laver du det trick med en gradueret smiley? Mine smileys bliver altid bare sådan jævnt-hen-det-samme-latterlige-smil-agtige. Er det noget du kan aflures måske???
:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D:D
sådan….
arh… ok, brug et stort D istf. )
øh nå…. det går ikke når man spammer åbenbart.. ups… sorry
😀 😀
😀 Dette er en test 😀
Og tak for din behjælpelighed udi smiley-universets kringelkroge
Du får lige nogle flere muligheder udover smile- og grinesmiley’en:
:* Kys
:-! Hvaffor nået!
:-O Ups!
-:-) Jeg er en punkrocker
:-E Jeg er en vampyr med hestetænder
På en sådan onsdag var jeg bare nødt til lige at prøve punkrockeren
-:-)
Undskyld forstyrrelsen og glæd dig til i morgen. Så er der kun 6 dage til næste onsdag. 🙂
Søde Maria B: Puha med så mange muligheder får min i forvejen kriseramte hjerne da for alvor et problem mere: Valgmulighederne mellem punkrocker-kys og vampyr-kys :D. Tusind tak alligevel :-E
Kære Reinhard: Ja meget kan man sige om tristessetunge-kriseramte-hjerneblødningstruede Ballast, men der er dælme ikke meget punkrocker over hende 🙂 På den anden side er det måske en uudlevet side, som jeg kan forsøge at substantialisere i en kommende tekst -:-)
Og nu er det så blevet torsdag og der er 6 dage til at komme sig ovenpå gårdsdagens akutte katastrofe. – En superdag til dig!!!
Kære Ballast
det er fordi det er tid – kom – flyv med mig til Blogsbjerg! Dér ka vi hekse lidt sammenZusammen!
😉
ALonzo
Kære Alonzo. Szzzzounds nice :D. Jeg tror vi kunne få en festlig aften ud af det.
PS: Hvorfor kan jeg ikke skrive kommentarer til dig? Er det også fordi det er “Tid”?
Haha
Der er noget mærkelig i vejen, åbenbart – Gaffel ka heller ikke – har skrevet en mail om det til en blogmester – måske løser regnestykket sig selv i løbet af dagen?
Savner Jer (lidt)
nu hvor det er “Tid”..
Hysterisk sjovt og læsevenligt. Er glad for talepressets sejr over den maniske citron 🙂
Kære Penpal: Alene den ros fra en fantastisk skribent er nok til at krisen flygter og smilet sejrer. Og bare til en anden gang: Talepresset vinder ALTID i mit tilfælde, hvilket ikke altid er til omgivelsernes bedste 😀
Tak, tak. Og tak for optagelsen i Ballast Hall of Fame. Surreelt, da jeg først lige er startet på at stoppe med at holde tand for tunge. Elsker din bidende selvironiske stil. Vandrer så flot hånd i hånd med den kulturarv jeg bærer. Sådan lidt provinsielt selvpineri på den fede måde, som man siger. Glæder mig hver dag til at læse dig.
Penpal: Du rammer plet! Jeg er dybt provinsiel og en mester udi selvpineri. Foruden naturligvs de allerede udbasunerede pinligheder omkring min persona: Bekræftelsesyg, omsorgskrævende, misundelig og – ikke mindst – kronisk kriseramt. Tak for din opbakning 🙂
Selvpineri. Kan man få kurser i det? Jeg føler mig udenfor. Jeg så opfundet en selvpinerisk smiley til gengæld. Den hedder “Gaffel, der har været oppe at slås ude i byen, og fået slået to tænder ud, samt filet hjørnetænderne usædvanligt korte”. Her er den:
—-[
Må pinen være med Jer.
Ballast: jo. Og dejlig tekst. Det er sgu ok at være sådan af og til.
Gaffel: Jeg lover at give dig et kursus i selvpineri, hvis du til gengæld oplærer mig i,hvordan man aflærer sig uvanen. Jeg tror, jeg vinder mest på den byttehandel!!
Og superherlig hjørnetandsafkortet Gaffel-smiley. Men hvad hvis man ikke er en Gaffel, men bare en Silhuet? Så har man jo ingen hjælp at hente når selvpineriet skal udtrykkes 🙁 (:D)
Acq:Tak for overbærenheden med mine kriseanfald. Kunne dog godt tænke mig en lidt lavere hyppighedsfrekvens af dem 🙂
Selv tak 🙂