Louise Juhl

Du har lånt natten og sover dig frem til en krop: et hul du kan fylde. Du drømmer om at vidne, og du drømmer om at rejse. Om at rejse dig og vende ryggen til kroppen og hullet; at bygge en flåde og drive dig selv derud, hvor det er sikkert at drukne.
Dér, hvor horisonten flugter en strandvaskers ryg.