Søndagsblues
by Louise Juhl Dalsgaard
Søndag står stille. Udenpå og indeni. Statustid…uuuhhhh. Alt det, man havde håbet at nå, men ikke nåede. Alle de opgør, der skulle tages; al den vrede, der skulle affyres; al den selverkendelse, der skulle finde vej fra tanke til handling. Alt det, der nu istedet bliver det tyngende projekt for den foranstående uge. Man bliver så træt.
Søndag står stille. Holder vejret. Man går omkring i verden og håber, at man ikke bliver set. Man bærer løse bukser og gummisko, håret er midt-i-mellem og hjernen kører på blues-kanal. Naboerne er at se bag gardiner og ønsker lige så lidt at blive genkendt, som du selv. Alle smiler venligt til hinanden. På vej videre. “Dav, dav, dejligt vejr og jo tak det går fint”. Og man spørger: “Hvordan med dig”- venter ikke på svaret, men iler afsted i en blanding af flugt og forglemmelse.
Søndag er afslørende stille. Det er alt for nemt at skuffes en søndag i stilhed, hvor det bliver tydeligt, hvad man ikke nåede. Hvad man ikke gjorde. Hvad man ikke ændrede. Nej, så hellere dagligdagens tungen-ud-af-halsen og pyyyhhhaaa og træthed. Man gemmer sig så godt bag hverdagens påståede pligter. Bag det-man-jo-nødvendigvis-skal-og-bør-og-må.
Søndag er så stille: Afslører de muligheder, der er. Men som man ikke griber.
Kære Ballast
Ja, du har ret.
Kh
Lonni
Søndag er så stille: Afslører de muligheder, der er. Men som man ikke griber…..
Smukt – og meget rigtigt…
God søndag – anyway – søde Ballast…
Blogwoman
Søndagsstilhed. Det findes og værdsættes højt. Også i Vor Frelser Kirke, her, hvor jeg bor. Findes der en tilsvarende hos dig, var et søndagsbesøg måske en mulighed ?
Kære Lonni:
Hvor dejligt med et besøg af dig. Jeg vil gerne gribe lejligheden og sende alverdens kærlige tanker. Til dig 😉
Kære Blogwoman: Supertusind tak for de kærlige ønsker.Jeg knokler med indretning og udretning, så stilheden er brudt, men der er nu andre muligheder jeg mangler at gribe. Rigtigt mange!!! Thats what lifes about…
Søndagsknus !!!
Engleord:
Du har ret. Lige netop stilheden og dette at være favnet af noget større, er et smukt træk ved kirken. Kommer der for sældent, men lader mig af og til falde ned på en kirkebænk en onsdag eller torsdag eftermiddag. Står af ræset. Lukker øjnene. Og giver slip.
Så får man nemlig den smukke stilhed. Den, der gør tingene større fremfor mindre…
Skøn formulering: “hjernen kører på blues-kanal”.
Ups – det var en ordentlig masse kærligt du sendte der 🙂
Tak skal du ha for det.
KRRRRRam 😉
Gutter og udendørs gutinder spillede beachvolley til den store medaljon nede ved vandet her hvor jeg bor, og jeg cyklede på min selvsamlede cykel (de 10%, der ikke var samlet i forvejen, hvordan de så end har målt det).
Der er også dejligt udenfor, men du rammer nok årsagen til søndagsblues ret godt. Jeg kender flere, der hader den dag. Det er trist, når nu det er halvdelen af den tid man har helt fri i ugens løb, for de flestes vedkommende. Det eneste, der fjerner den blues, er nok handling, og klokken er stadig kun 16.17 iflg. mit ur.
/Præsten, i dagens anledning.
Hallelulja…
Maria: Tak!
Gaffel:
Er der forskel på udendørs og indendørs gutinder? 😀
Og cyklede du på de 10 usamlede procent cykel, eller hvordan?
Ja det er da skide tragisk, at jeg har det så svært med netop dén dag hvor friheden er størst og mulighederne flest. Men sådan er der jo så meget med mig. Tragisk altså 😉
Men beachvolley er et udmærket forslag! Så går tiden da med det. Jeg løb en lang tur. Du ved: al energien går fra hovedet til fødderne og det kan føles som den ultimative frihed. Det virkede faktisk: Nu er jeg mat og stille – på den gode måde…
Håber det regner hos dig, for når det regner på præsten drypper det efter sigende på degnen. Og jeg holder meget af lidt støvregn 🙂
Tak for dit dejlige besyv 🙂
Og jeg istemmer Engleord: Halleluja !!
Pax Barberskum – og nej, jeg må beklage, at det er smukt sensommervejr på mine kanter i dag.
Jo, jeg cyklede også på resten – og jeg syntes bare at en uden-dørs gut-inde var en slags selvmodsigelse, der fortjente en fremhævelse, men ellers er forskellen formentlig kun opholdsstedet + at de fleste spiller beachvolley udenfor. Nå, men godt du løb, så vil jeg springe det over i dag (også).
Je en udendørs gutinde er at foretrække for en flerdørs indisk gut Eller guru for den sags skyld.
Jeg synes forresten at dit blogindælæg idag fortjener sol og måne og stjerner og mere til (kors og bånd for eksempel) Det er fanme ypperlig skrivekunst Gaffel! Selv en sensommer-søndagsblues-slatten Ballast må rejse sig i respekt: Du er sindssygt dygtig!!
Øhhh by the way: Pax Barberkum???
Forklar venligst for en tilbagestående autist som jeg… 😉
Tak mange gange Ballast, det er jo bare noget jeg finder på. Da jeg endnu ikke har tjent på det, er mine ord pt. ikke en krone værd 😀 – “Pax barberskum” var vist en vending jeg fandt på til Gaffelbøgerne, udsagt af Kuglegrilllågsboligbestyrer Vigtigpetersen, som en variant af “Pax Vobiscum”, der skulle betyde “fred være med dig”. Jeg husker det fra Ivanhoe.
Somme tider tænker jeg på at oversætte mine tekster til dansk nedenunder. Jeg ved ikke om mine pointer af og til går tabt. Nogle gange er de der nemlig, men bestemt ikke altid!
Øhm… ovenstående var i øvrigt bare en generel betragtning og ikke rettet på dig og din søndags-autisme 😀
Gaffel, nu for tredie gang i træk.. om forladelse.
Søndag.
Kom hviledagen i hu, at du holder den hellig, eller søg ind i venskabskredsens, eller familieskabets sammenhold. Føl, at du er til og et med verden. 🙂
Gaffel:
Du er formidabel: Du behøver sgu da ikk´ dn egen blog, så længe du fylder min kommentarboks med dine guldkorn! Du er for viderekommende – på den gode måde!!
Og venligst undlad at tekste dine tekster : Det er jo ale misfortståelserne g fejlopattelserne der giver dem deres særegenhed. Dette at åbne op for e væld af mulig og umulige pointer. Eller mangel på samme 😀
Og Gaffel: Skyd endelig med skarpt efter min søndagsautisme (der iøvrigt sender spredearme til den resterende del af ugens dage) : Den skal sgu bare have det glatte lag. Nemlig. Så!
Reborn:
Jamen hviledagens ihukommelse er jo netop problemet: Den skriger til verden om at blive brugt og udnyttet, følt og mærket. Og jeg føler ingenting andet end træthed og lidt skuffelse…
Men nu er det jo heldigvis blevet mandag, og jeg kan iklæde mig stressens betryggende beskyttelsesdragt. Jubiiii 😉
Ballast, jamen jeg holder gerne en tiltrængt pause fra skriverierne – i dag ved jeg for eksempel ikke hvad jeg skal finde på, og på en måde føler jeg, at jeg nu snart har sagt alt det uvæsentlige, og det væsentlige har jeg bare ikke forstand på. Hvis jeg havde det, kunne jeg måske blive eftermidabel?
Mandagsautisten.