S T O P
by Louise Juhl Dalsgaard
Alt det der ikke bliver. Til noget. Fylder mest.
Stop.
Simpelheden volder størst kvaler
Stop.
Vis mig den mønt, der ikke har to sider. Der gensidigt skygger for hinanden. Kvæler hinanden. Supplerer hinanden. Og sig selv. På samme tid.
Stop.
Tanken er ustyrlig. Uhyrlig.
Stop.
Man hører et billede malet i gråd.
Stop!
Hm der er altid noget plat og en krone. Det er vores egen skyld hvis vi vælger at leve efter tilfældigheder. Kaster du fx mønten op i himlen – no mercy – den falder – helt tilfældigt ned på enten det ene eller det andet – men det er ikke så slemt – det værste er, at den stopper dig i, at vælge din egen vej.
send flere penge
stop
😉
Kære Lonni:
Jeg kaster slet ikke mønten. Hverken op i luften eller ned i ønskebrønden.
Jeg ser bare.
At den har to sider. Og at de ikke begge kan vende opad på samme tid.
Knus
Spunky:
Du har en blankocheck. I swear! 😀
Arj, så stopper du, Ballast!
En check har kun én side. I hvert fald kun én, der betyder noget.
Men ja, møntens to sider kan ikke begge vende op samtidig, men alligevel er den ene side intet værd uden den anden, for hvis den anden side er forkert, så er det en falsk mønt.
Arj, du må ikke stoppe, Ballast!
Acq:
Ai, Ai Captain!
REINHARD:
Where have you been???? Hvor fabelagtigt at se dig tilbage. Hvilken julegave!!!!
Checks? Findes de stadig?
Megaknus
Beo:
Ai, Ai Captain 😉
Det er intet simpelt ved enkelthed…
Det er forbundet med store kvaler og en uhyre kompleks proces at finde ind til det væsentlige.
Er du sikker på du skal stoppe?
Nej søde Bitten
Simpelhed er en svær disciplin. Det er så afgjort nemmere at se træerne end skoven.
Jeg VIL stoppe. Men jeg kan sgu ikke. Det burde være enkelt, men det er som nævnt også dét, der volder mig de største kvaler – enkelheden 🙂