Louise Juhl

… siden da, har jeg oprettet et krisecenter – for folk i krise såmænd, just that, sådan et aflagt buslæ med vægge af træ, som jeg har fået lov at arve af Kommunen, det er blevet lidt af et tilløbsstykke, folk står i kø for at stå der, sammen, tæt, holde hinandens paraply, nogen siger “det skal nok gå”, andre siger, “alle veje fører til Rom, men hva skal vi dog der?”, Kommunen er begyndt at klage, det er noget med brandsikkerhed, så mange mennesker på så lidt plads, det kan hurtigt eksplodere, siger de, det kan også blive for meget af det gode, mener Kommunen, selvstyring og kammerateri, vi er indkaldt til møde kl 10.00, “vi” ved ikke, hvem “vi” er, måske er det også lige meget, jeg har svaret Kommunen, at de er velkomne her hos os, ikke noget med Muhammed og bjerg, “vi” gir’ kaffen, der er altid plads til en til.