Louise Juhl

jeg overvejer om du er vred, eller om du bare er provokerende tåbelig med alle dine forbehold og nej takker og selvsjove undskyldninger, og jeg ved ikke, hvad det skulle hjælpe at spørge, – om din vrede ville blive en mur, jeg kunne spille bold op ad eller om ironien ville sparke min røv i smadder, og i sidste ende er der vel ikke så meget andet at sige end: ja! jeg er nasty som et ublu krav (der slet ikke er krav, men en bøn (og hvordan skulle du vide det?)), og luften imellem os bliver never ever douche, men hey det er jo så autentisk ude på landet, så hvorfor skulle vi to ikke lugte lidt af lort.
tilsammans?