syvogfirs baglæns drømme. ni.
by Louise Juhl Dalsgaard
Der er en kolibri i soveværelset, den pisker som en sindssyg mellem væggene, hidsige bevægelser, vinger, der rammer vægge, loft, gulv. Hvis angst var en lyd, ville det lyde sådan.
Jeg har svært ved at sove, lyden fra fuglen, jeg har svært ved at finde ro, ligesom jeg har svært ved at holde kæft, sætte kommaer, holde vægten.
At kaste op på kommando.
Jeg trækker dynen til side, kroppen er fugtig og varm, fuck hvor ville det gøre godt med en kold øl, endnu bedre: at sprøjte alkohol, stærk, direkte ind under huden. Svalt.
Jeg går hen for at åbne et vindue, men fuglen, for helvede, benytter vel chancen og smutter?
Uden den, fuglen, hvem skal så bære sindssygen, hvem skal gøre modstand – udover mig selv?
