Til sidst
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg begærer det grove i ridset og dynen der falder så tungt som et lagen og puden der lægger sig over mit ansigt så alt for længe at natten bliver hvid som en stjerne og derefter nedad og nedad og nedad.
Jeg begærer det grove i ridset og dynen der falder så tungt som et lagen og puden der lægger sig over mit ansigt så alt for længe at natten bliver hvid som en stjerne og derefter nedad og nedad og nedad.
I wanna be the first to like!