Louise Juhl

Min far har sendt mig en mail med link til en online-kalender – uden yderligere forklaring: Ingen datoer er fremhævet, ingen begivenheder er markeret, ikke noget. Det prikker lidt til min paranoia: Hvorfor, hvad, hvornår?
Som kompensation læser jeg om insekter, det er en måde at nærme mig virkeligheden på, uden at gå ind i den. Jeg læser om bænkebideren, den er det eneste landlevende gælledyr, der findes. Jeg mener: den ensomhed, der kommer af, at være den eneste af sin slags? Jeg bilder mig ind, at jeg kender den. Jeg læser også om græshoppen, den har fem øjne: to store og tre mindre. Den har til gengæld ingen ører Man kan jo ikke det hele, vel?
Det er godt at insekterne findes, disse fjerne slægtninge udi akavethed.
Om lidt skruer jeg mit hovede fast på min krop og tager på arbejde. Jeg har to øjne og to ører men kun en mund, og jeg øver mig stadig på, hvad det vil sige at være menneske.