Louise Juhl

Vi spiste sprængte tunger den sommer, det smagte nupret, som asfalt mod ganen.
Du halsede efter nødtørft, afventede teltdugens sammenfald af knogler, og læste om fordele og ulemper ved livet i rummet.
Det vægtløse.
Imens skrev jeg: er vinger en hjælp?
Spurgte vel egentlig: er fuglen barmhjertig, er fremtiden lufttom?