Louise Juhl

Hvis ikke det var fordi mit liv netop nu oversvømmes af nederlag af væsentligere og dyberegående karakter end følgende problemstilling, ja så er det liiiige før jeg må tage min selvopfattelse alvorligt op til revision. FORDI

Jeg er flyttet, og har i den forbindelse endelig – gentager ENDELIG – har fået afmeldt den store TV-pakke, som jo alligevel kun rummer pseudo-oplevelser, elendige serier og underlødig såkaldt underholdning. For ikke at tale om den uhørt høje pris, adgangen til dette miserable udbud koster på månedsbasis. FØJ! Godt at man kom af med det hø, og nu istedet kan hellige sig vidtløftige sysler, gode bøger, oplysende artikler, gode samtaler osv. Al den tid. Kvalitetstid!!! Vel at mærke!!!! Man bliver så bevidst. Om tiden. Roen. Indholdet…

Men. Meeeen: jeg må med nedbøjet hovede konstatere, at jeg savner no-brain-entertainment. – Savner seriemandag på kanal 4. – Savner “Alle præsidentens mænd”. – Savner en god – muligvis low-budget-og-no-brain-film.
Alt andet end Bubber, Master Fatman og det der er værre. Jeg savner at blive fyldt af støj, underholdning af uforpligtende karakter og følelsen af blot at kunne synke ned i sofaen uden tanke for noget som helst andet end at holde øjnene åbne. Jeg orker sgu ikke kvalitetetstidens konstante pres : Hvad føler du, når du føler? Hvad tænker du, når du tænker? Hvad VIL du egentlig?.
Jeg vil gå i hi. Med underlødigt tv og pseudostrømme af ligegyldige nyheder – i vore dage kaldet “news”, for det er nok lidt mere fancy, når det udtales på engelsk . Ikk sandt??

Og Gud hjælpe mig, om de ikke truer med strejke på DR. Så er der kun EEN kanal tilbage. Jeg må vist hellere få ringet til min tv-udbyder. I dag. Straks!!!!