Undskyld mig, men..
by Louise Juhl Dalsgaard
I dag er jeg en hval. Strandet på en mark. Kørt over af en traktor.
Jeg finder situationen lidt umage. Ja, føler mig faktisk en anelse beklemt. Man bliver så stille. Af at være en blå hval. På en mark. Der er ikke så meget at sige. Og ikke nogen at sige det til.
Jeg aner ikke hvordan jeg er havnet her. Og har således heller ikke den fjerneste anelse om, hvordan jeg finder tilbage. Eller hvad, jeg skal finde tilbage til.
Mon Falck har en abonnementsordning for strandede hvaler? Og er der nogen, der kender et direkte nummer. Uden ventetidsmuzak?
Jeg tror nok, at det haster….
Falsk’s telephonsnakker: “Forhold Dem i ro, og afvent trygt yderligere sommermonsun. Meanwhale – er mudderbade efter sigende godt for huden. Men der skal lige en ferskvandstilvænningsperiode til. Snart vil der være forbindelse til Limfjorden. Gummistøvler kan evt. anbefales – det er moderne.”
Det haster – og det er vejrets skyld.
Kørt over af en traktor? Hmm.. jeg tror lige dét gik mere ud over traktoren..
Jeg pøser gerne lidt vand indtil vandet stiger igen.
Jeg slæber dig gerne til vands igen, hvis du altså vil tilbage?
Blogwoman
ps. Jeg har lige ordnet ham traktoren. Han var nem.
Så ka’ han lære det – ka’ han… Ja…..
Gaffel: Jeg har altid drømt om at være en MODERNE strandet hval. På en mark. Kørt over af en traktor… Det føles meget bedre med gummistøvler 😉
Slankecoach: Niks,ikke vejrets. Men muligvis halvanden flaske Riesling og to Grappa som jeg indtog i går aftes…Og så en halvlummer fornemmelse af, at det går den forkerte vej lige nu. Jeg er SÅ træt….Uendelig træt
Acq: Nu er jeg en meget lille hval 🙂 Men uhmmm hvor det føles rart med lidt vand på en udtørret krop. Takker!!!
Blogwoman: Se, det var et interessant spørgsmål – vil jeg til vands igen? Desværre har en hval jo ikke så mange valg, og at afvente evolutionens gang i retning af landfaste hvaler er vist uklogt…Hmmm, måske skal jeg bar blive liggende og vente på Falck?? Lade dem afgøre?
Og tak fordi du ondulerede den traktor. Dét har jeg haft lyst til længe 😉
Dr. Fork ville nok ordininere masser af (te)vand, og evt. The Meaning of Life, pt. på DR2.
Sounds nice… Kan en blåhval se tv? Uden briller? På en mark? Med gummistøvler på fødderne og et traktor-onduleret legeme?
Nå, jeg tænder sgu for kassen. Så må tiden give svar….
Ballast, jeg kan godt lide selvironien, og det til tider underspillede i dine tekster. Din måde at skrive på viser et overskud. Kan lide alle sætningerne i denne tekst, men især:
“Der er ikke så meget at sige. Og ikke nogen at sige det til.” 🙂