Vrangsider I
by Louise Juhl Dalsgaard
Røvintellektuel. Eller intellektuel røv.
Der er ikke langt fra top til bund. Bottoms up!
Åndrighed og nedrig ånd.
Åndelighed eller hed ånd.
I am all yours baby!
Røvintellektuel. Eller intellektuel røv.
Der er ikke langt fra top til bund. Bottoms up!
Åndrighed og nedrig ånd.
Åndelighed eller hed ånd.
I am all yours baby!
Tør man udbryde: Clever shit?
– altså på den gode måde! Det er en spøjs tanke, at der blot er en meters penge mellem input og output, sådan under normale omstændigheder – uanset om det er fra hoved til fingrene på tasterne, eller fra munden til hmmm.. mundens modsætning(?) –
eller fra “good guy (m/k)” til “bad guy (m/k)”, som jeg tror det skal læses?
Gaffel:
Det er møntens to sider. Der gensidigt skygger for hinanden, og derfor – fuldkommen tilfældigt – er blevet hinandens modstander. Modsætninger. Egentlig ærgeligt, for der skal sgu være plads til begge,- jeg mener en mnt med een side???? Not!
Og sommetider får jeg bare lyst til at vrænge. Til ikke at sige undskyld, men bare en røv uden nøgler. På papiret altså 😉
Og nej, der er ikke ret langt. Fra himmel til helvede. Fra gåturen til bjælken i hovedet. Til at døren smækker bag dig, og du har forlist nøglen. Stort og småt…
En ensidig mønt – nej netop. Dem finder man vist kun i perspektivløse tegneserier?
Undskyldninger skal måske bruges med omtanke, og kun der, hvor de er relevante? Som f.eks. når man ved et uheld kommer til at stå i vejen for en bjælke 😀