Louise Juhl

Du skriver “memo” på et ark. Jeg læser det som noget blødt, men tænker så: “hvad siger det mon om mig?”.
Jeg ved godt, at du ikke svarer, det er ligesom vores fordel:
Du kaster facit på bordet, mens jeg laver formler, der regner sig baglæns. X og Y – vi er hinandens ubekendte.
Måske er det bedst, at lade det være ved det.