Bjørnen sover III

En hud af Gori. Så stramt mærkes den, huden, at hun trækker den over hovedet, og kun lader kroppen ligge tilbage: Et hylster han kan ae, smage, ligge hos, trøste sig ved. Hun kan se at den ler, kroppen: griner som en mumie, hvis øjenhuler fyldes af de blomster han, som tak, køber hende.   […]