Jeg sælger min hud for en krop [skind og ben] : Et lysthus af blæk og beton, det er mig, mit. Nu kaster jeg min perle overbord, så kun skallen er tilbage. Så tror du, at jeg er druknet. Gør du ikke?
kære fugl, Du svæver som en sten mod mit vindue, men jeg må skuffe dig: Jeg smadres ikke ved at gå itu. – Og lad mig så skrige den krig, som jeg ved, at det skal gøres. Kh. L