Louise Juhl

Der er noget med den måde, hun insisterer på. At falde. For at rejse sig, for at falde for. At rejse sig for. Det er simpelt: Hvad ved et barn om tyngdeloven? Ingenting og dog: et skrabet knæ og et sommerfugleplaster.  

Det er mig, der er under glasset, det er fluen, der er udenfor. Og fluen ser ind på mig, og fluens øjne er meget, meget store, og jeg er meget, meget lille, og jeg kan ikke flyve, selvom jeg har vinger. Mor kommer ind og siger, at der ikke er noget at være bange for: […]

Der sidder noget fast i halsen, både bror og jeg kan mærke det, selv himlen er helt blå i hovedet, fordi den ikke kan få vejret. Vi taler om, at det er synd for himlen og for alle de halse, der strammer til, og for alt det, der sidder fast. Den slags taler vi om, […]