Louise Juhl

Så skal jeg tegne mine hænder. Jeg tager en blyant, lægger min hånd på et stykke papir, tegner hele vejen rundt. ”Din fod,” beder han mig så. Jeg gør det samme som før bare med min højre fod. ”Dit ansigt.” Jeg tøver, er klar over, at jeg er fanget i en slags fælde. Så tager […]

To dage senere er sneen væk. Min første indskydelse er at give Ulla skylden, men hun har fri. I stedet beder jeg om at komme til at tale med Klaus. ”Det er det, der altid sker,” forklarer jeg ham, ”det forsvinder, lige som det skal til at give mening.” ”Det?” ”Ja.” Klaus ser ud som […]

Det er den 10. oktober, og sneen ser ud til at blive liggende. Det er som et åg, der bliver løftet af mine skuldre, og i bare begejstring skriver jeg datoen med symaskinekridt på gulvet i tegneterapien. Ulla fugter en klud med husholdningssprit og tørrer gulvet rent: ”Der skal være plads til, at vi alle […]

Lars siger, at så længe mine tanker er så usammenhængende, som de er nu, er det bedste, jeg kan gøre at holde en pause fra dem. Han foreslår at øge dosis af beroligende medicin. ”Hvad siger du til det?” Jeg ser ud ad vinduet og bemærker, at det er begyndt at sne. Fnuggene falder meget […]