Ensomig #618

Han gnider sig i øjnene med bagsiden af en arm, rejser sig halvt op på albuerne:– Hvad? Jeg har drømt.  Der er kun mig og barnet. Alle veje er af beton, alle bænke og huse. Der er lavet huller til vinduer, men ingen vægge til at bære dem, hullerne svæver frit i luften. Jeg bærer barnet […]